Praksisudførelse med 4. klasse på Fjordskolen

I dag d. 28. februar 2018 havde vi fornøjelsen af, at have elever fra Fjordskolen på besøg. 

De første 2 workshops vi havde planlagt skulle udføres med 5 elever fra 4. klasse.
Vi havde valgt at have fokus på vores relation til eleverne og hvad relationen betyder for at eleverne tager læringen til sig.

Præsentation
Vi startede med at byde dem alle sammen velkommen og fortalte derefter hvad vi hverisær hedder.
Vi oplevede det var rart for eleverne, at de vidste hvem vi var.

Præsentation af kanin og kanin-kranie
Efter præsentationen af os selv, fortalte vi dem at vi havde to kaniner som hedder Stampe og Sky. Vi fortalte at nu ville vi tage dem ud af buret, op i den blå klasse og over på bordet. Her fik eleverne mulighed for at røre ved kaninerne. Samtidig tog vi kanin-kraniet frem, som eleverne rørte ved og vi prøvede at indlede til en samtale omkring kraniet - men vi kunne ikke slå igennem. Eleverne havde al deres fokus rettet mod kaninerne. Derfor besluttede vi at ændrer dette til det næste hold der skulle til samme workshop. Efter den korte snak om kanin-kraniet og kaninerne spurgte vi eleverne om de havde lyst til at vi tog kaninerne ud på bordet, så de kunne se dem hoppe rundt og få dem helt tæt på sig. Kaninerne blev sluppet fri på bordet og de hoppede lystigt rundt til alle eleverne. Vi prøvede at guide eleverne ind på en dialog omkring kaninens store bagpoter, dens ører, dens mimren med næsen og forskellen på deres pels. Men ingen af eleverne bed rigtig på og vi måtte lidt opgive at få en dybere dialog omkring de fagbegreber vi nu havde tiltænkt os de skulle lære.

Kaninerne indtog gulvet
Vi spurgte om vi skulle prøve at sætte kaninerne ned på gulvet og se nærmere på hvordan de hoppede rundt og se om vi kunne lokke dem til os med noget mad. To af eleverne hjalp med at bære kaninerne ned på gulvet. Eleverne satte sig på gulvet hulter til bulter, hvilket resulterede i, at kaninerne blev siddende hos enkelte af eleverne som var meget optaget af, at nusse med dem. Dette betød af de elever der ikke var beskæftiget med kaninerne, blev tabt lidt og vi kæmpede for at fastholde deres opmærksomhed. Denne erfaring gjorde, at vi til den næste workshop med kaninerne, ville ændre vores tilgang til en bedre måde, så vi ville fange alle eleverne på én gang.
Vi oplevede at nogle af eleverne brugte meget lang tid på at kigge på kaninen og iagttage den og dette tænker vi også der er en læring i, fordi de herigennem danner sig nogle erfaringer. Et af vores mål fra SMTTE-modellen var, at eleverne skulle få erfaring med kaninen og det kan vi se, er sket. Det er sket i elevernes eget tempo. Alle eleverne havde mod på at røre ved kaninen, men ikke alle havde mod på at have kaninen siddende. Det kan ske, at de elever der ikke turde have kaninen oppe, tør det næste gang de møder en kanin, fordi de nu har en erfaring med kaninen på forhånd.

Fra frø til pandekage
Inden Fjordskolen kom på besøg, havde vi sået nogle frø og ladet det gro. Dette hev vi frem i dag og brugte det i forhold til vores projekt om at male mel.
Vi samles rundt om bordet med eleverne og en af eleverne bryder ud "man laver mel af korn". Vi fangede elevens opmærksomhed og spurgte ind til om de vidste hvor kornet så kom fra og derudfra fik vi en dialog om vores spirede korn. Vi startede med allesammen at røre ved kornet i krukken og derefter fik alle eleverne mulighed for at male deres egen mel - de ville de alle sammen gerne, nogle i længere tid end andre. Efter alle eleverne havde malet deres mel, skilte vi maleren fra hinanden og viste dem hvordan den fungerede - det var de egentlig optaget af. Til sidst var eleverne med til at hælde deres malede mel i en pandekagedej og alle eleverne fik stillet deres sult med en pandekage eller to :-).

Evaluering
I morges da vi mødte ind, måtte vi ændrer planerne lidt, da det var meningen vi skulle have haft kaninerne med udenfor, så eleverne kunne se deres aktivitet. Men grundet snestorm, blev dette aflyst og erstattet af, at vi satte os på gulvet og lod os inspirere af, hvad der skete. Vi havde blandt andet noget mad, som eleverne fik, så de kunne fodre kaninerne. Til vores erfaring blev vi klogere på, at næste gang skal vi ikke fodre kaninerne inden - de var overhovedet ikke interesseret i maden. Workshoppen med pandekage-projektet fungerede rigtig fint - vi fik fine dialoger omkring hvordan det hele fungerede. Elevene fik en sanselig oplevelse af, at røre kornet og mærke de malede mel bagefter. Det er af vores indtryk, at eleverne fik gjort sig nogle erfaringer, både i forhold til hvor kornet kommer fra, hvordan det bliver til mel og hvad det bruges til.
Eleverne havde mange forskellige personligheder, nogle var meget optaget af kaninen og andre gik rundt for dem selv. Det var os som skulle holde gryden i kog hele tiden og følte lidt at der var meget envejskommunikation, forstået på den måde, at sagde vi ingenting, så var der ingen der sagde  noget.

Forspiring af kornsorter

Fra frø til pandekager 
Ift. til fjordskolen og deres besøg, har vi tænkt til den naturvidenskabelige del at fortælle, vise og opleve. Hvad det vil sige, at så et frø, se det gro, høste det og til sidst være med til at male kornet og bage pandekager af det. Fjordskolens elever bliver her præsenteret for begrebet fra jord til bord, og forhåbentlig får de en viden og forståelse for, hvor melet kommer fra og hvad det vil sige at være en del af hele denne process.



 

SMTTE-model over workshop med kanin og naturfænomen

Kanin-workshop

Sammenhæng: Hvad er vilkårene?

På baggrund af info om eleverne fra Fjordskolen, 
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret. 
Eleverne fra Fjordskolen går i  2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år. 
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt. 
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting/dyr. 
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18 sendt 
vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de mulighed for 
at formidle det videre til eleverne. 
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12 
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter. 
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål for 
elevernes læring ud fra deres forudsætninger og derudfra 
har vi kunne skabe rammerne for workshoppen. 
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker, 
eller ikke virker, vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis 
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62). Vi vil skabe tryghed for eleverne, 
så de kan udvikle deres forhold til kaninen. 
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1, 
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3, 
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1, 
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over og 
bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække 
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).

Selve fremgangsmåden bliver at vi med eleverne går hen og 
kigger på buret hvor kaninerne er. Vi snakker lidt om hvad de spiser, 
hvor de sover og hvor de tisser og laver afføring. Derefter vil vi tage kaninerne 
op i en kasse og spørge eleverne om de har lyst til at røre ved dem og 
eventuelt prøve at have dem oppe. Til sidst vil vi tage kaninerne med 
ud i en lukket gård, så eleverne kan se hvor aktive kaninerne er, 
når de kommer udenfor og får plads til at kunne hoppe rundt. 
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne styre 
hvad vi skal have en dialog om. Vi kan være med til at guide dem 
i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.

Mål: Hvad vil vi gerne opnå?

Gjennom våres workshop med kaninen vil vi gjerne oppnå 
å la barna få se og erfare kaninen selv. Dewey snakker om at 
barn lærer og dannes gjennom erfaring. En erfaring er avhengig 
av både barnet, og dets omgivelser. Erfaringene er også avhengig 
av både det kroppslige, emosjonelle og moralske hos barnet, 
ikke bare det kognitive. Disse erfaringene skjer både i en aktiv 
prosess og en inaktiv prosess. Når disse erfaringene blir en del av barnet, 
vil de også være med å påvirke senere erfaringer (
Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45). 
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal 
gjøre seg noen av disse gode erfaringene sammen med 
kaninene i fellesskap. I noen tilfeller vil barna kunne gjøre 
seg noen dårlige erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant. 
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer med kaniner 
og erfaringene vil også kunne hindre dem i gjøre seg flere erfaringer 
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44). 
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand, 
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene 
barn gjør er i et samspill mellom det indre - barns kunnskap og forståelse, 
og det ytre - kultur og vitenskap. Det vil si at erfaringene skal være tilpasset 
til barnas forståelse og kunnskap. Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi 
forteller om dyrene, hva barna selv får gjøre, med mer. 
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør også hvilke 
ulike fagbegreper vi kan bruke. For eksempel så kan vi ikke 
snakke om dyrenes atferd, uten å vite at barna vet hva atferd er.

 

Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?

Det kan finnes flere måter å se/høre om vi er på vei mot målet vårt. 
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring kaninene kan 
vi se at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for 
at barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med kaninene. 
Vi kan også se på hvor nært barna ønsker å komme på dyrene. 
Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til kassene, 
se på kaninene, røre ved dem og noen vil kanskje til 
og med kunne ta dem opp. Vi vil også kunne merke noe 
på humøret til barna. Noen barn vil tydelig kunne vise at de 
syns det er spennende og være positive. 
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg 
dårlige erfaringer som vil kunne hindre dem senere i 
erfaringer og kunnskapsutvikling (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).  

Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?

For å nå våre mål for workshopen finnes det mange ting vi kan gjøre. 
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.

En av tingene vi kan gjøre for å nå våre mål om at barna skal få gode 
erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er å vise barna 
hvordan vi kan håndtere kaninen. Vi som pedagoger kan ta dem opp og 
holde dem slik at de føler seg trygge. Barna kan komme hen til oss, 
og få ta på dem om de har lyst.

En annen ting vi kan gjøre er å snakke med barna om hva som skal
til for at kaninen skal føle seg trygge, og at det kunne gjøre det lettere 
å håndtere dem. Vi kan også snakke med barna omkring dyrets 
utvikling basert på hva barna er interessert i, 
og eventuelt la barna se kanin-kranie og røre ved det.

Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
I morges da vi mødtes måtte vi ændrer vores planer, da der var snestorm udenfor og vi var
derfor bange for at børnene ikke ville kunne holde fokus på det vi havde tiltænkt. Vi besluttede os for
at blive indenfor og sætte os ned på gulvet med børn og kaninerne og så have fokus på om vi kunne
lokke kaninerne til os med mad og derudover fik børnene mulighed for at sidde og få erfaringer med
kaninerne. Til næste gang skal vi ikke fodre kaninerne inden - for der var slet ikke interesse for
maden blandt kaninerne.
4. klasse (5 drenge): Det var en gruppe børn med mange forskellige personligheder og interesser.
Nogle var meget optaget af kaninerne og andre gik for dem selv. Det var os der skulle holde gryden
i kog og vi havde en opfattelse af, at der var meget envejskommunikation. Hvis ikke vi sagde noget,
så var der ingen der sagde noget. Eleverne var svære at fastholde og mistede hurtig interessen for
det vi nu satte igang. Vi oplevede at de pædagoger/lærer der var med, var passive. I forhold til
workshoppens fremgangsmåde fandt vi ud af, at det ikke fungerede at præsentere kanin-kraniet og
kaninerne på samme tid - kaninerne tog alt fokus. Vi havde tiltænkt at ville få flere fagbegreber frem,
men da vi kunne mærke børnene havde brug for at sidde på gulvet og være sammen med kaninerne,
valgte vi at gøre dette.
2. klasse: Vi ændrede fremgangsmåden til denne workshop, fordi vi kunne tænke os at børnene skulle
kigge lidt mere på kraniet. Så vi startede med at mødes omkring bordet og vi præsenterede kraniet for
børnene. Vi fik en god snak om tænderne og hullerne i kraniet, hvor øjnene havde været. Dette brugte
vi faktisk en del tid på og derefter tog vi kaninerne frem - det fungerede meget bedre, at starte med
kraniet alene og derefter tage kaninerne frem. Derefter satte vi os i en rundkreds på gulvet,
hvor alle børnene fik forskellige madvarer (gulerødder, salater og kornblandinger). Kaninerne
hoppede ligeledes rundt blandt børnene og flere af børnene, tog kaninerne op.
Vi havde forestillet os, at vi skulle endnu længere ned i niveau - men børnene var virkelig
fokuserede, stillede flere spørgsmål, vidste mere og udviste meget mere interesse. F.eks. spurgte vi
ind til, om de kendte til ordet at eksperimentere og det gjorde de. Alt i alt, var det en meget positiv
oplevelse at have denne 2. klasse på besøg.

SMTTE-modellen over mel-workshop

Sammenhæng: Hvad er vilkårene?

På baggrund af info om eleverne fra Fjordskolen, 
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret. 
Eleverne fra Fjordskolen går i  2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år. 
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt. 
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting. 
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18 
sendt vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de 
mulighed for at formidle det videre til eleverne. 
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12 
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter. 
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål 
for elevernes læring ud fra deres forudsætninger og 
derudfra har vi kunne skabe rammerne for workshoppen. 
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker, eller ikke virker, 
vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis 
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62). 
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1, 
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3, 
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1, 
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over 
og bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække 
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).

Selve fremgangsmåden bliver at vi med eleverne står omkring et bord, 
hvor vi først rører de forskellige kornsorter, vi snakker om hvad det er for sorter. 
Bagefter får eleverne lov til at male deres egen mel, 
som vi kan putte i pandekagedejen. 
Til sidst vil vi stege pandekager, så eleverne kan få lov til at smage. 
På den måde får vi “jord til bord fænomenet ind”. 
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne 
styre hvad vi skal have en dialog om. 
Vi kan være med til at guide dem i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.

Mål: Hvad vil vi gerne opnå?

Gjennom våres workshop med korn til mel, 
og mel til pannekake vil vi gjerne oppnå å la barna få se og erfare 
hvordan tingene kommer fra jorden til bordet. 
Vi vil også la barna få sansemessige erfaringer. 
Dewey trekker frem at barn lærer og dannes gjennom erfaring. 
En erfaring er avhengig av både barnet, og dets omgivelser. 
Erfaringene er også avhengig av både det kroppslige, 
emosjonelle og moralske hos barnet, ikke bare det kognitive. 
Disse erfaringene skjer både i en aktiv prosess og en inaktiv prosess. 
Når disse erfaringene blir en del av barnet, 
vil de også være med å påvirke senere erfaringer 
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45). 
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal gjøre 
seg noen av disse gode erfaringene i fellesskapet omkring 
melmalingen og pannekake smakingen. 
I noen tilfeller vil barna kunne gjøre seg noen dårlige 
erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant. 
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer 
med kaniner og erfaringene vil også kunne hindre 
dem i gjøre seg flere erfaringer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44). 
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand, 
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene 
barn gjør er i et samspill mellom det indre
- barns kunnskap og forståelse, og det ytre - kultur og vitenskap. 
Det vil si at erfaringene skal være tilpasset til 
barnas etablerte forståelse og kunnskap. 
Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi forteller om kornet, 
melet og pannekakene. Hva kan barna selv gjøre basert 
på deres ønsker, behov og forutsetninger, med mer. 
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør 
også hvilke ulike fagbegreper vi kan bruke. 
For eksempel så kan vi ikke snakke om hva de ulike 
typer kornene heter eller hvordan kornet blir til en pannekake, 
uten å vite at barna vet hva et korn eller en pannekake er.

 

Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?

Det kan finnes flere måter å se/høre om vi er på vei mot målet vårt. 
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring prosessene 
vi er i gang med i melmalingen og pannekake lagingen kan vi se 
at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for at 
barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med malingen, melet, 
røren og pannekakene. Vi kan også se på hvor nært barna ønsker 
å komme på. Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til bordet, 
se på melet, røre ved det og noen vil kanskje til og med kunne ta det 
opp i deres hender. Til slutt vil også noen av barna smake på pannekaken, 
og andre vil kanskje ikke. Vi vil også kunne merke noe på humøret til barna. 
Noen barn vil tydelig kunne vise at de syns det er spennende og være positive. 
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg dårlige erfaringer som 
vil kunne hindre dem senere i erfaringer og kunnskapsutvikling 
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).  

Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?

For å nå våre mål for workshopen finnes det mange ting vi kan gjøre. 
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.

En av tingene vi kan gjøre for å nå våre mål om at barna skal få 
gode erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er 
å vise barna hvordan maten kan komme fra jorden til bordet. 
Vi som pedagoger kan ta melet opp, vise barna og la dem selv 
røre ved det og smake på pannekakene. Barna skal selv få bestemme 
hvor mye de vil rør ved tingene, og hva de ønsker å gjøre. 
Men de barna vi ser godt kan tåle å bli utfordret, de kan vi kanskje utfordre litt.  

En annen ting vi kan gjøre er å snakke med barna om 
hva som skal til for at maten kan komme fra jorden til bordet. 
Det vil kunne gi barna en forståelse og ny kunnskap. 
Vi kan også snakke med barna omkring matens utvikling 
basert på hva barna er interessert i, og la barna smake på pannekakene.

Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
4. klasse: Alle eleverne synes det var interessant at skulle male deres egen mel. De blev fanget af, at kunne se vejen fra korn-pandekage. Undervejs blev der stillet enkelte spørgsmål og kommet med enkelte bemærkninger. Noget af det der fyldte mest i dialogen var selve mel-maleren, hvordan sådan nogle umiddelbart hårde korn, kunne blive til fin og blød mel.
2. klasse: Efter kanin-workshoppen vaskede alle eleverne deres hænder og var nu klar til denne workshop. På bordet havde vi gjort klar med vores plantespiring, bøtten med korn, kornstråene og mel-malerne. Rundt om bordet foregik en dialog om de elementer der var stillet frem og vi fik en snak om hvor kornet kommer fra, hvordan det bliver til mel og hvad man så alt kan bruge melet til. Alle børnene fik lov til at male melet og derefter skilte vi mel-malerne fra hinanden og fik en dialog med børnene om, hvordan korn blev til mel i denne mekanisme. Det er af vores opfattelse, at det både var en god oplevelse for dem og for os.

Stampe og Sky sin utvikling

06.02.18

Stampe

Sky

Stampe: 684 g.

Sky: 470 g.

14.02.18

Stampe: 796 g.

Sky: 636 g.

19.02.18

Stampe: 838 g.

Sky: 682 g.

22.02.18

Stampe: 868 g.

Sky: 726 g.

27.02.18
Stampe: 956 g.
Sky: 830 g. 

05.03.18
Stampe: 1022 g. 
Sky: 876 g. 

13.03.18
Stampe: (vi mangler en badevægt, da vægten i naturlokalet, kun kan klare op til 1000 g. 
Sky: 1002 g. 

21.03.18 
Stampe: 1250g 
Sky: ca 1250g 

Vi observerede på turen hjem fra dyrehandleren, at Sky savlede meget og var meget 

tynd af sin størrelse ift Stampe. 

Da vi modtog kaninerne var de meget tilbageholdende og mindre aktive end hvad vi mener en 

kanin vil være. Sky var vi i starten meget skræmt, den var ikke nysgerrig og satte sig bare ned 

og fandt sig i alt det der skete omkring den. 

Vi overvejede at grunden til at Sky var passiv på den måde og savlede, kunne være at dens tænder 

var for lange/skæve 

og vi læste os frem til at den også kunne være alvorlig syg og i sidste ende dø af det. 

Men vi havde dog selv en teori om at det kunne være fordi, at den var kommet et nyt sted hen, 

mange nye indtryk og lige blevet taget fra sin mor og søskende. Derfor valgte vi også at vi skulle 

have to kaniner, fordi de er meget social anlagte, og vi valgte at indrette buret således at de kunne 

gå sammen. På baggrund af vores teori valgte vi at se tiden an, for at se om der skete ændringer i 

Skys udvikling. Hen over vinterferien skete der en markant ændring i Skys adfærd, den blev tryg 

og tillidsfuld til os/mennesker. Vi mener det kan hænge sammen med at den fik lov til at komme 

ud og løbe udenfor og være i dens naturlige miljø, og generelt blev den tryg ved dens nye omgivelser. 

Vi brugte meget tid i starten på at nusse og kæle med dem, da vi havde læst os til at det var en vigtig 

faktorer for at man for en tam og tryg kanin. Med henblik på vores samarbejde med Fjordskolen, 

hvor vores mål er at børnene skal stimulere deres sanser ved at røre, løfte og lugte til vores kaniner. 

Blev det prioriteret højt at vores kaniner var meget tamme og vant til at blive taget op, så børnene 

kunne få en god oplevelse. Vi har observeret i og med de bliver lukket ud, begynder de at udvikle 

kaninens færdigheder, ift hoppe, løber hurtigt, graver, er meget undersøgende, spejler dem i dørene 

og gør dem rene når det er vådt udenfor. Vi har tænkt på om man kan skade kaninerne når andre 

elever, kommer og tager dem op. Om de kan ødelægge tilliden til mennesker ved ikke at håndtere 

dem rigtigt. Vi undersøger emnet/problemet nærmere for at af eller bekræftet dette.

Territorial og dominerende adfærd

Kaniner er meget territoriale dyr og deler ikke hvad som helst med hvem som helst. 
De beskytter deres territorie mod indtrængende også hvis de ligner mennesker og ikke kaniner. 
Dette skal ikke anses som et problem, men i stedet handler det om gensidig respekt. 
Respekter at kaninen vil have sit område i fred og lad være med gentagne gange at overtræde 
denne grænse. Hvad ville du sige til at naboen pludselig stod midt i dit soveværelse? 
Lad kaninen have sin plads i fred og giv den i stedet mulighed for, 
at opsøge dig på det neutrale territorie som i kan deles om, uden der opstår problemer.

Vi ser også at Stampe som stadig er den største, ofte bliver slikket og plejet af Sky, 
det er sky der gør arbejdet. Dette kan indikere, at det er Stampe der er den dominerende 
og er den som lader sig pleje. http://frikanin.dk/adfaerd-og-sprog

27.02.18

I dag har Stampe og Sky vært utenfor i snøen for første gang.
Ut fra det vi tolker, så det ut som de likte det. Til og starte med var de litt skeptiske, men etter litt tid
ville de gjerne løpe rundt og hoppe. De fikk ikke være ute så lang tid fordi vi ikke vil at de skal bli syke.
Når vi kom ut for å hente dem inn, hadde de prøvd å gjemme seg under taket for snøen.
Kanskje de var på vei til å bli kalde?
Stampe hadde pelsen full av snø og de var riktig søte og våte når de kom inn.

Hva er snø?

Er den ikke litt kald?

I tillegg har vi også fått sett noe av avføringen til Sky og Stampe.
Den har vi tatt bilde av, og vil følge med videre om den endres avhengig av hvilken mat kaninene får.
Vi vil også følge med, og se om vi kan se forskjell på deres vanlige avføring og blindtarmsavføringen.
De vi ser på bildet under, tror vi er blindtarmsavføring.

Blindtarmsavføring

Blindtarmsavføring

Men hva er det så med denne blindtarmsavføringen? Kaninene spiser denne avføringen direkte fra  endetarmen fordi de inneholder store menger proteiner og vitaminer. I avføringen er det næring fra tidligere som kaninene ikke har fått fordøyet ordentlig, og dette fordøyes på ny. Om kaninen får barn vil den også gi avføringen til barna, for at de skal få nok næring. Det er viktig at vi ikke tar denne avføringen fra kaninene, for da vil de komme til å dø (Kortenbach, 2015, s.70-71). 

28.02.18
I dag inden besøget fra Fjordskolen valgte vi at klippe neglene/klørene på Stampe og Sky. De måtte holdes tæt ind til kroppen og have et tørklæde hen over hovedet for at skabe ro. De tog det egentlig meget pænt. 

06.03.18 
En ny uke har gått. Stampe og Skys personlighet utvikles, den blir mer og mer tydelig. De er blitt noen bestemte damer, som vett godt hva de vil. Om vi gjør noe de ikke vil, så kan de godt finne på å bite etter oss. Noen ganger når vi skal inn å rense i buret, biter de etter spaden og skubber oss vekk. Vi har snakket om at Sky kanskje skulle ha endret navn, for hennes navn passer ikke til hennes personligheten lenger. 

I tillegg virker det som de trives bedre og bedre, også i hverandre selskap. De ligger og slapper av stadig vekk i deres bur. Flere ganger når vi lukker opp dørene i buret slik at de kan komme ut i klasserommet selv, vil de ikke alltid komme ut. Når vi tar dem ut er de sjelden lang tid ute innen de selv hopper inn igjen. Men de er også blitt mer aktive innenfor i klasserommet. I dag har de hoppet rundt i hele klasserommet, under bordene, over stolene og frem og tilbake. At det kan ha en sammenheng med at det ikke var så mange mennesker der tenker vi kan være en realitet. Kanskje de følte seg mer frie, og ikke forstyrret eller skremt av noe. Men det kan også være at de er mer trygge i hjemme sitt, og at de kjenner at de hører til her. Ting er kjent og ikke så skremmende mer. 

De slapper godt av :) 

Er vi ikke søte vell?

13.03.18

Kaninerne vokser og bliver mere og mere selvstændige, hvilket vidner om, at de bliver mere og mere trygge i deres omgivelser. Vi vil derfor huske på at tage dem lidt mere op og snakke med dem, for at de bliver mere tamme. Nu da det er blevet lidt lunere i vejret, har vi valgt at tage dem ud. De var udenfor en times tid og da vi tog dem ind, så vi tydeligt på deres poter, at de havde hoppet meget rundt udenfor. 

Sky og de beskidte poter

Stampe og de beskidte poter

Vi har valgt at fjerne trappen i buret, da vi iagttog at de selv kunne hoppe op og ned. Vi oplever at de bruger øverste etage som der hvor de slapper af og ligger og flader ud. Den nederste etage bliver brugt til at spise. Men vi ser også at kaninene er opptatt av å rengjøre seg selv etter at de har vært ute. De vasker seg nøye, og bruker mye tid på det.

21.03.18 

Kaninernes udvikling i atferd og selvstændighed, overraskede os. De fik en mere markant atferd 

end vi havde forventet, da vi først fik dem, hvor de virkede lidt “tamme” og kedelige. Det var en 

god oplevelse at vi kunne se flere naturlige kanintræk. Hvilket også var et tegn på at de trivedes og 

levede under de rigtige forhold.

26.03.18

I dag satte vi Sky og Stampe ud i den lukkede gård og der gik helt forår i dem. Vi har snakket
lidt om, at buret skal udenfor og stå efter påske, hvor der bliver lidt varmere. Vi kan mærke på
kaninerne at de nyder at være udenfor. Vi observerede blandt andet at Sky i dag begyndte at
grave i jorden. Det at Sky begynder at grave i jorden, betyder også at de har brug for
at komme mere og mere ud. Vi er glade for at det går den vej med deres udvikling, for det
siger noget om, at de har det godt og trives.