Planteholdsopgave

Uge 1 05.03.18

I dag har vi startet vårt plantehold ved å så ulike frø både fra frøposer, skogen og frø fra der hjemme. I tillegg har vi også prøvd å ta noen frø fra kaninforet for å se om vi kan få dem til å spire. Vi er litt usikre på hva de ulike er, men et av dem er ivertfall mais. De to andre venter vi i spenning på. 

Hjemmefra hadde vi med paprika, sukkererter, tomat og pasjonsfrukt. Fra frøposer har vi kaffe, solsikke, jordnød, persille, salat og miljøplanter. Fra skogen/naturen har vi funnet el inn til nå. Her vil vi finne flere med tiden, også gjerne noen fra våres biotop. 

I tillegg fikk vi også noen ying yang frø, chilli, kidney bøma og tomat blue wooly av Ib, som vi også har satt i jorden til spiring.
Det øverste billede viser hvor vi har plantet tre avocado sten, en i et glas, hvor vandet lige kun rør stenen, en sten i et andet glas, hvor vandet dækker 2/3 af stenen og den sidste i et glas med jord. Vi vil her se hvad der er de optimale forhold, for at få stenen til at gro. I forspiringskassen har vi plantet vores frø som vi fandt i skoven i dag d. 07.03.18 - de vil blive bestemt på et senere tidspunkt. Til sidst har vi et billede af en gren fra en rødel, de små knopper er hun raklerne som bliver de nye kogler. De lange kogler/blomsterstande er hannerne. Billedet under viser en gren fra en rødel som er sat til spiring i en kop med en pose omkring. 

 Vi har også satt noen ying yang bønner til spiring i to glass, hvor vi vil se på hvordan de spirer. Spirer de opp eller ned først? Utgjør det en forskjell at den ene bønnen ligger vannrett mens den andre ligger loddrett?

Et eksperiment vi også vil forske på, er at vi vil gi noen av frøene kaninens avføring som gjødsel. Utgjør det en forskjell at frøene får litt ulike betingelser for spiringen. 

På bildene kan vi også se at vi har våres spiring fra naturfenomensoppgaven med Fjordskolen, hvor vi spirede ulike typer korn.

Uge 2, 13.03.18
I dag har vi plantet om flere av våres planter i større beger slik at de får den plassen de behøver. Vi har også gitt noen av dem kanin-avføring som gødning. Dette ville vi prøve for å se om det utgjør en forskjell i vekst og spiring.

Vi ser også stor forskjell i spiringsprosessen hos de ulike frøene. Kidney bønnene er spiret mest. Den lengste av dem har blitt 26cm og den korteste er 17 cm. Den lengste solsikker er blitt 9cm. Passionsfrukten og paprikaen derimot er ikke spiret noe som helst. Tomatfrøene som vi selv har tørket har også spirt litt, mens de tomatfrøene vi fikk fra pose er ikke spiret i det hele. Igjen, det er stor forskjell i prosessene til de ulike frøene.De frøene vi fant i skogen før helgen har ikke startet å spire enda.

Ved vores avocado sten går det fint, der sker lige meget ved begge sten i vand. De er begyndt at flække, så måske vi er heldige at der kommer en lille spire frem. Ved bøtten med jord og sten, går det knap så godt. Stenen er muggen i bunden, og der er ingen tegn på at der er ved at ske noget. Måske det kunne have hjulpet hvis der var kommet en pose over, for at danne et minidrivhus.

Vi har tre tomater med gødning og tre uten. 

Uge 3, 18.03.18
Plantene spirer stadig vekk. Persillen er grodd mye og var en av plantene som skulle plantes om i større beger i dag. I tillegg var en av våres ying yang bønner som ble plantet i en av de små svarte begerne klar for å komme over i et større. Men vi synes også det er litt interessant med denne ying yang bønnen. Vi plantet to av dem i de små svarte begerne, og det er kun den ene av dem som har spiret. Hvorfor er det slik lurer vi på? Begge bønnene er blitt plantet i samme jord, de har fått samme mengde vann og sol, og de har stått det samme sted rett ved siden av hverandre. Men vi har også før weekenden plantet om det ying yang bønnene som ble plantet i ølglassene. Dette gjorde vi fordi de var spiret mye, men det kom ikke opp av glasset. Dermed bestemte vi oss for å plante dem om, for å gi dem bedre forhold å gro i.

I vårt lille drivhus har også chillien begynt å spire, samt tomatfrøene vi fikk av Ib. Kaffibønnen, passjonsfrukten og paprikaen derimot ser vi ingen forandring hos enda. Avokadoene bruker også langt tid, og man skal studere dem nøye for å kunne se en endring.

Vi har også våres tre solsikker som stadig gror seg større. Sist vi målet var den lengste solsikken blitt 9 cm, i dag var den blitt 15cm. I en av solsikkene har vi også puttet noe kanin-avføring som gjødning, for å se om det utgjør en forskjell. Denne solsikken er den mellomste og måler i dag 13cm. Og den korteste av dem er cirka 12 cm. Kidney Bønnen ble ikke målt i dag, men vi så at det er blitt lengre en sist, og skal måles en av de første dagene i den kommende uke.

Her ser vi at både persillen, den ene ying yang bønnen, chillien og tomatene er i gang med å spire.

Solsikkene blir målt. Den til venstre er den med gødning.

Persillen og ying yang bønnen er blitt plantet om i større beger.

Uge 3, 21.03.18 
I dag har vi også plantet om noen av våres blomster i større beger, slik at de får best mulig gro vilkår. En av dem som ble plantet om i dag er en av våres Kidney bønner. På søndag kunne vi ikke se noen ting, på mandag var den kommet litt opp, og i dag var det på tide å få den over i et stort beger. Vi har også målt den, og siden søndag har den vokset hele 8 cm. Det går hurtig. I tillegg har vi også fått målt våres andre kidney bønner, dem der er lengst. De måler 34 cm og 45 cm.

Peberfrukten var heller ikke spiret noen ting på mandag, men i går var den spiret litt. I dag har den spiret enda mer, og vi tenker at den snart skal plantes om. Chillien og tomatene har også spiret mye, og har blitt plantet om i dag.

I tillegg har vi også tatt beslutningen om å gi noe av våres selvspirede korn til kaninene. Kornet forsvant hurtig, og kaninene spiste det. Men vi skal allikevel begrense dem litt, så de ikke får for mye og løs mave.

Ying yang bønnen mandag 19.03.18 og onsdag 21.03.18

Planteholdsopgave

I modulet skal I arbejde med at få viden om og erfaringerne med spiring af forskellige frø samt hvordan
I kan arbejde med planter i en pædagogisk praksis - vi kalder denne opgave 'plantehold'.

I skal i studiegrupper indsamle og dyrke (5-6 fra hver af de 3 kategorier - dvs. minimum 15 forskellige frø)  

1. kategori: Frø fra vilde planter  
2. kategori: Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder
3. kategori: Frø fra frøposer

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

Planternes behov:

• Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø?
• Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.

Et frø er spiringsenheten i en plante. Planenten er avhenging av dette frøet for at et nytt liv/en ny plante
skal etableres (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.90). Hvordan disse frøene blir spredd varierer, og det e
r avhening av omgivelsene planten er i. Noen spres ved hjelp av vind, noen ved dyr, andre ved hjelp av
selvspredning og noen ved hjelp av vann. Selvspredning vil si at plantet selv kaster frøet sitt vekk fra
morplanten. Når de bruker vinden til spredning åpner planten opp for frøet når de er tørket og frøet
spres når vinden kommer. Når plantene bruker dyr som hjelpemiddel for å spre seg setter føret seg ofte
fast ved dyret og blir spredd til der hvor dyret spiser fruktkjøtt eller etterlater avføring. Dette er ofte planter
som lokker dyrene ved farge og god lukt (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.91-92).

Hva en plante er, finnes det mange forestillinger om. Men noen av hovedtrekkene ved en plante er mange
av dem har grønne blader, stengel og røtter. De er også opphavet til blomster og frø, derfor kalles det
frøplanter. Frøplanter deles igjen inn i to grupper, nakenfrøete planter og dekkfrø planter / blomsterplanter
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 84). Felles for de begge to er at de formeres ved hjelp av frø. Men vi
kan blant annet skille blomsterplantene fra de nakenfrøete planter ved at blomsterplantene produserer
blomster (https://no.wikipedia.org/wiki/Frøplanter). De finnes også andre plantegrupper som formerer
seg ved hjelp av vindbårne sporer i steden for frø, for eksempel mose, bregner, padderokker og
ulveforsplanter (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.84).

En plante består også av ulike deler. Selve blomsten er viktig, den lokker til seg dyr. i blomsten finner
vi de viktige kjønnsorganene. Uten de ville ikke prosessen med å bli befruktet og utvikle frø kunne skje.
Planten ville da ikke kunne formere seg, og bli til nye planter (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.85).

Plantens blomst vil i de aller fleste tilfeller bestå av begerblad, kronblad, støvblad og fruktlegeme.
I fruktlegemet finner vi arret, griffel og fruktknute. Arret fanger pollenkornene som dyr eller vinden
bringer med seg, og det er dette kornet som vil kunne spire på arret og gi en ny plante
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.85). Se bilder under.

Klima: Det er i høj grad planter der former, skaber og giver karakter til vores landskab og nære omgivelser,
som f.eks. frodige skove, skrænter, forskelligartede villahaver, legepladser, flisekanter, blomsterkummer osv.
Dette sker både dominerende og diskret på samme tid. Dominerende i den forstand, at planterne er massivt
til stede, både som høje skyggefulde træer, tætte krat, frodige skove, gule rapsmarker, velplejede haver og parker. Planterne er diskrete i den forstand, at de blot danner en baggrund, uden vi nødvendigvis lægger mærke til dem. Planterne i vores landskab og omgivelser er mangfoldigt og med forskelligt udseende, størrelse og vækstform. Således kan man sige at planterne har en stor betydning for, hvordan vores omgivelser ser ud. Planterne er vigtige fordi at alt liv på jorden er afhængig af planternes evne til gennem fotosyntese at absorbere solens energi og omdanne CO2 fra atmosfæren og vand til energirige kulhydrater, som er de byggesten, planterne bygges op af.
Planter er autotrofe, hvilket vil sige at planterne gennem fotosyntese selv kan anskaffe den energi og det stof,
der er brug for, for at formere sig og leve. Planterne kaldes for primærproducenter i fødekæden, fordi de
producerer en energirig føde, som både planteædere og rovdyr er afhængige af. Planteæderne kaldes primære
konsumenter, fordi de lever direkte af planterne, rovdyr kaldes for sekundære konsumenter og ådselædere og
parasitter kaldes tertiære konsumenter. Planternes særlige egenskaber og tilpasninger til voksesteder, er med
til at skabe særlige naturtyper, som giver bedre levesteder for andre planter, dyr og svampe.
(Natur og udeliv s. 83+93+94).

Gødning: Afhængig af jordbund, vandforhold og terræn, er der forskellige betingelser, som får betydning
for, hvilke planter der kan vokse hvor (Natur og udeliv, s. 94). De vilde planter må klare sig med de
næringsstoffer, der naturligt er til rådighed. Hvis man er typen der gerne vil have et stort udbytte i
køkkenhaven og frodige og blomsterrige prydplanter, vil det ofte kræve mere næring og den kan tilføres
som gødning. Der er forskel på, hvor meget næring de forskellige planter har brug for, så derfor er det vigtigt,
at finde en god balance, således at planterne ikke får for lidt gødning og at de ikke får for meget.
Planter har brug for 17 forskellige grundstoffer. Kulstof, ilt og brint får de fra den kuldioxid der er i luft og vand.
De 14 resterende grundstoffer optages fra jorden - det er dem man kalder næringsstoffer.
Disse næringsstoffer bruger planterne til at opbygge planteceller, til fotosyntesen og andre livsfunktioner
lige fra såning til høst. Ud af de 14 næringsstoffer, er der særligt tre der er vigtige: Det første er  Kvælstof (N),
er det stof som planterne bruger mest af, da det er vigtigt for bladenes og stilkenes vækst. kvælstof kan både
fordampe fra jorden og udvaskes, hvis ikke det bliver optaget af planterne. Hvis planten mangler kvælstof,
vil planten få lyse/gule blade og resultere i unormal vækst. For meget kvælstof, vil resulterer i, at planten
vokser for hurtigt, den bliver ranglet og blomstringen reduceres. Det andet er Fosfor (P), som har en
betydning for, hvordan planten udvikler sine rødder, skud og blomster. Generelt har den danske jord et
normalt passende indhold af fosfor. Hvis der er mangel på fosfor, vil planten have et svagt rodnet og er
der, for meget fosfor, vil man opleve generelt dårligere vækst. Den sidste af Kalium (K), der spiller en
vigtig rolle for plantens fotosyntese og vandbalance. Hvis der er mangel på kalium, vil man opleve symptomer,
som var der vandmangel, planten vil få et pjusket udseende fordi den er mindre saftspændt.
Derudover vil planterne få svage stængler og rødder. Hvis der er stor mangel på kalium, får bladene visne
rande og vil ligesom rulle indad. De andre grundstoffer/næringsstoffer har planterne selvfølgelig også brug
for, men blot i mindre mængder og disse deler man op i makro- og mikronæringsstoffer.
Makronæringsstofferne er dem, som optages i størst mængde af planterne og her er der tale om Kalcium (Ca),
svovl (S) og magnesium (Mg). Mikronæringsstofferne er jern (Fe), mangan (Mn) og zink (Zn).
Groft set kan man dele gødning op i to hovedtyper: organisk gødning og kunstgødning.
Organisk gødning kan være alt fra dyremøg, kompost, gødningsvand fremstillet af f.eks. brændenælder.
Fordelene ved denne slags gødning er, at det stimulerer jordens liv af mikroorganismer, det forbedrer jordens
indhold af organisk stof. Næringsstofferne i køkkenaffaldet og andet grønt affald genanvendes og derudover
sparer man transporten, hvis man bruger gødning/kompost fra egen have.  Ulemperne er, at det er sværere at
dosere, da indholdet af næringsstofferne ikke kendes helt præcist, indholdet af næringsstoffer er lavt, så der
skal bruges relativt store mængder sammenlignet med f.eks. kunstgødning. Derudover det det lidt mere
pladskrævende, hvis man snakker husdyrgødning og kompost. Kunstgødning kaldes også for mineralsk
gødning eller NPK-gødning. Næringsstofferne heri findes primært som næringssalte, der umiddelbart kan
optages af planterne. Fordelene ved dette er, at det består af den rette blanding af de næringsstoffer, som
planterne har brug for og det er let at dosere, da man kender det præcise indhold af N, P og K. Derudover
optages det nemt og hurtigt af planterne og man ser straks effekt. Ulemperne er, at det skal tilføres flere
gange i løbet af vækstsæsonen for at få optimal virkning og vigtigt er også at det ikke forbedrer jordens
struktur (https://haveselskabet.dk/guide-til-goedning) Lokaliseret d. 23.03.18.

Vanding: Planter har brug for vand. Et godt råd til vanding af blomster er, at man altid skal føle/mærke på
jorden, før der vandes. Ved vanding oppefra fyldes potten til randen, vandet dræner gennem jorden og det
overskydende vand samles i underskålen. Herefter må det have lov at opsuges, men efter 15 minutter
hældes det overskydende vand fra. Den bedste måde at vande på, er at stille potten i vand til randen, lade
den suge 15 minutter og derefter lade det overskydende vand dræne væk. Planter kan lide at blive
gennemvandet og derefter tørre, så ny luft kan trænge ned i jorden - på den måde kan rødderne både ånde og
drikke (https://www.haveabc.dk/26/--hvordan-og-hvorn%C3%A5r-skal-en-plante-vandes)
Lokaliseret d. 23.03.18

Lys: Planter har brug for lys. Lyset er en af de vigtigste faktorer for planters overlevelse og alle planter
har brug for lys i et eller andet omfang. Planter vokser altid mod sollyset og derfor er det en god idé at
vende planten engang imellem, for at den vokser harmonisk
(https://www.bloomit.dk/guides/pasning-og-pleje-af-indendors-planter) Lokaliseret d. 23.03.18.

Temperatur: Det er individuelt fra plante til plante, hvilken temperatur der er den mest hensigtsmæssige.
F.eks. kommer de fleste stueplanter fra tropiske eller subtropiske klimaer og derved har de fleste stueplanter
det godt ved almindelig stuetemperatur, altså mellem 18-25 grader
https://www.bloomit.dk/guides/pasning-og-pleje-af-indendors-planter lokaliseret d. 23.03.18

• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.

Vi har sået frø fra både frøposer, skoven og frø fra hjemmet, herunder peberfrugt/paprika, sukkerærter, tomat,
passionsfrugt, kaffebønder, solsikker, jordnødder, persille, salat, miljøplanter, ying yang bønner, chili,
kidney bønner og blue wooly tomater.. Som ekstra har vi prøvet og plante nogle af de frø, som er i det
foder vores kaniner får, for at se om vi kan få det til at spire. Derudover har vi forsøgt at eksperimenterer
med avocadosten, hvor vi har sat det ene i et glas, hvor vandet kun lige rør stenen, en sten i et andet glas,
hvor vandet dækker ⅔ af stenen og den sidste sten i et glas med jord, som vi hele tiden vil holde fugtigt.
Vi vil her observere og finde ud af-, hvad der er de optimale forhold for at få en avocadosten til at gro.  

I forhold til ying og yang bønnerne, så har vi puttet en bønne i et gennemsigtigt glas, så vi kan se hvordan
de spirer og om det har en betydning om man lægger bønnen vandret- eller lodret i glasset.

I forhold til at prøve og gøde vores planter, har vi, ved nogle af vores planter tilført kaninens afføring og her
vil vi så se, om det gør en forskel, at planterne bliver tilsat gødning. F.eks. har vi en solsikke med gødning
og en solsikke uden gødning. Her kunne det jo være sjovt, at komme med en hypotetisk antagelse om,
hvilken en af dem, der vokser hurtigst.

For at prøve et andet dyrkningsforhold, har vi lavet en indendørs biodiversitet. Her har vi lavet en flaskehave,
hvor vi har etableret et mindre lukket økosystem, hvor planter som er primaproducenter, og nedbrydere som
svampe/bakterier afbalanceres i forhold til hinanden. Vores forsøg er et konkret eksempel på et økosystem,
hvor vand, ilt, kuldioxid og næringssalte bevæger sig i et lukket kredsløb. Det hele drives af energistrømme
fra sollys, der strømmer gennem flaskevæggen, som så forlader systemet som langbølget varmestråling.
Når man først har etableret et mini økosystem, kan det bevares i mange år uden ret meget pasning,
hvis man sørger for at lukke beholderen ordentligt og sørger for en passende belysning. I vores biodiversitet,
har vi valgt at plante en selaginel, som er en del af dværggulvefod. Den anden er en ildtop med gule blomster.  

Den anden biodiversitet vi har valgt at lave, er en kokedame, som er meget populær at have hængende.
Opfindelsen stammer oprindeligt fra Japan. Det er egentlig blot en hængende plante omgivet af mos.

• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg
• fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også

Logbogen for udvikling af vores spiring og indendørs biodiversitet, kan ses under indlæggene med etiketten
“Planteholdsopgave”.

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?

Vi havde tiltænkt at vores plantehold kunne fungere med en børnehavegruppe i alderen 3-6 år.
I forhold til behov vi skal tilgodese, kunne det være relevant at vælge nogle frø som børnene kender i
forvejen, f.eks. gulerødder, tomater, solsikker og måske nogle kornsorter, så man kan male eget mel og få en
jord-til-bord fornemmelse. Derudover skal vi som voksne være bevidst om, ikke at bruge alt for meget
fagsprog, men lige så stille prøve og få det implementeret, så børnene også får lært nogle fagord  i forhold til
plantehold.

• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med
• oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for
• området.

Vores pædagogiske forløb tager udgangspunkt i børnehavebørn i alderen 3-6 år. Forløbet tager afsæt i
læreplanstemaet omkring natur og naturfænomener, som handler om en æstetisk, kognitiv og sansemæssig
udvikling af barnet, hvor naturen skaber rum for udforskning af den verden, vi lever i. Oplevelsen af naturen
er et pædagogisk mål i sig selv, hvor nysgerrighed i forhold til natur og naturfænomener er i centrum for
børnegruppens og den voksnes fælles opmærksomhed. Børnene udvikler en fælles interesse for
naturvidenskaben, når de gennem deres sanser og følelsesregister undersøger, hvordan verden omkring dem,
hænger sammen. Det er med til at styrke barnets naturvidenskabelige bevidsthed, når barnet udvikler
forståelsen af sig selv, samt naturens mange muligheder (Pædagogiske læreplaner: 120 aktiviteter til
dagtilbud, s. 144).

Ting vi skal bruge til forløbet: Mini drivhus/ væksthus, frø, potter/plastikglas, pottemuld, vand, tuscher,
målebånd, opskrifter.

Vi vil udvælge en gruppe børn, 5 af gangen. Indledningsvist vil vi starte med at læse en bog “Luna elsker
blomster”, som handler om at Luna gerne vil have sin egen have. Luna tager i havecentret og køber frø
sammen med sin mor og når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på, at planterne kommer op.
Bogen skal danne udgangspunkt for, at vi kan få en snak med børnene om, deres erfaringer med planter,
om de har sået frø, høstet og hvad de har lavet med det de har høstet.  
Når vi har fået en fornemmelse af, hvilke planter børnene har kendskab til, vil vi i samråd med børnene,
finde ud af, hvad de kunne tænke sig at vi skulle prøve og sætte til spiring i drivhuset/væksthuset.
I forhold til dialogen omkring valg af planter, spiring osv., skal vi lige tune os ind på, hvilket ordvalg
vi skal benytte os af, så vi ikke kommer for langt uden for børnenes udviklingszone.
Vi antager at børnene vælger tomater, gulerødder, kartofler og solsikker. I den forbindelse vil vi skrive et brev
til forældrene, om de sammen med deres børn, vil deltage i forløbet, i form af, at tørre tomatfrø hjemmefra,
hvis de spiser dem og hvis de har kartofler som begynder og spire, om de så vil tage dem med i børnehaven.
På den måde vil børnene for det første få en idé om, at frø kan komme fra det de spiser og at frø bliver til det
de så kan spise. Man kan få en snak om madspild, ved at man kan plante de spirede kartofler i stedet for at
smide dem ud. I mens frøene skaffes, vil vi se om vi kan finde nogle bøger, der indeholder nogle få
informationer om hvordan man passer på planterne under spiringen, eller nogle bøger om, hvad man kan
bruge grøntsagerne og solsikkerne til. Når alle frø er indsamlet/indkøbt, vil vi sammen med børnene få fyldt
krukker/potter med jord, så vi i fællesskab kan plante frøene. I plante processen vil vi gå i dialog med børnene
om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at så frøene, så de får de mest optimale leveforhold. F.eks. kunne et
mål her, være at børnene lærer at man ikke bare kan hælde en hel pose frø ned i samme hul - men at frøene
skal spredes og “prikkes” ned i jorden. Når planterne er sat til spiring, skal de jo have noget vand.
For at planterne ikke bliver overvandet, vil vi se om vi kan finde et plastikkrus, der svarer til den mængde
vand, som hver potte/krukke skal have. På den måde vil vi kunne sige til børnene “Giver du lige gulerødderne
et glas vand”, eller “giver du lige kartoflerne to glas vand”. Undervejs i forløbet vil vi sammen med børnene
måle højden på planterne og ligeledes notere det ned og billeddokumentere, så de efter forløbet er færdig -
kan se en udvikling rent visuelt. Efterhånden som planterne bliver større, skal de plantes om og dette vil
børnene også tage del i. Her kunne det give anledning til at kigge lidt på de rødder, som planterne måtte ha
slået. Når planterne er klar til høst, vil børnene blive en del af dette og sammen med børnene,
vil vi gå i køkkenet og lave mad af tomater, kartofler og gulerødderne. Herunder vil vi følge en opskrift,
så børnene får en matematisk opmærksomhed. Solsikkerne vil vi plante ud på børnehavens grund, så de
kan stå fint hele sommeren. Her kunne det være spændende at iagttage børnene, hvor meget ejerskab de
vil tage over dem. Vi forestiller os lidt at børnene kunne finde på og sige “kom med her over og se far/mor,
den har jeg plantet”. Man kunne også få børnene til at tage et før og efter billede af deres spiring.

Mål:

• Kendskab til processen: frø → plante → høste → tage frø fra det færdige produkt og plante igen.
• Læse bogen om Luna
• Børnene tager ejerskab over planterne
• Matematisk opmærksomhed ift. vanding af planter, læse opskrifter, måle højde på solsikken.

• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

For at barnet skal udvikle sig kreativt, sanseligt og kognitivt gennem naturen, er det vigtigt, at de
voksne følger det enkelte barn og børnegruppens spor og interesser for naturen. Det handler om at have
blik for, hvad der fanger barnet, for her igennem at finde den største inspirationskilde til barnets læring og
udvikling. Gennem planlagte pædagogiske naturaktiviteter, skal vi voksne inspirere barnet til at tilegne sig
viden gennem oplevelser og lege i naturen. Børnene kopierer de voksne som det omgiver sig mig.
Så det vil sige, at hvis vi har et ønske om, at børnene skal lære at så frø, høste dem og lave f.eks. mad ud
af det de høster, så skal vi også selv have fingrene i det og være en aktiv del af det
(Pædagogiske læreplaner: 120 aktiviteter til dagtilbud, s. 144).

Kruse og Rasmussen kalder pædagogik for en særlig form for interaktion/kommunikation,
som har til formål at forme den anden på en måde, så det forbedrer vedkommendes samlede livsforløb.
Det kræver at vi pædagoger har viden og kompetencer indenfor området med natur og udeliv.
Et pædagogisk forløb i naturen, vil være et forløb, der kan give barnet mulighed for at opleve og møde
naturen, steder og udfordringer, der kan være særligt udviklende eller lærerige
(Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis, s. 27)