Sammenhæng: Hvad er vilkårene?
På baggrund af info om eleverne fra Fjordskolen,
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret.
Eleverne fra Fjordskolen går i 2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år.
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt.
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting/dyr.
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18 sendt
vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de mulighed for
at formidle det videre til eleverne.
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter.
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål for
elevernes læring ud fra deres forudsætninger og derudfra
har vi kunne skabe rammerne for workshoppen.
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker,
eller ikke virker, vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62). Vi vil skabe tryghed for eleverne,
så de kan udvikle deres forhold til kaninen.
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1,
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3,
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1,
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over og
bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret.
Eleverne fra Fjordskolen går i 2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år.
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt.
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting/dyr.
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18 sendt
vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de mulighed for
at formidle det videre til eleverne.
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter.
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål for
elevernes læring ud fra deres forudsætninger og derudfra
har vi kunne skabe rammerne for workshoppen.
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker,
eller ikke virker, vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62). Vi vil skabe tryghed for eleverne,
så de kan udvikle deres forhold til kaninen.
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1,
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3,
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1,
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over og
bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).
Selve fremgangsmåden bliver at vi med eleverne går hen og
kigger på buret hvor kaninerne er. Vi snakker lidt om hvad de spiser,
hvor de sover og hvor de tisser og laver afføring. Derefter vil vi tage kaninerne
op i en kasse og spørge eleverne om de har lyst til at røre ved dem og
eventuelt prøve at have dem oppe. Til sidst vil vi tage kaninerne med
ud i en lukket gård, så eleverne kan se hvor aktive kaninerne er,
når de kommer udenfor og får plads til at kunne hoppe rundt.
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne styre
hvad vi skal have en dialog om. Vi kan være med til at guide dem
i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.
kigger på buret hvor kaninerne er. Vi snakker lidt om hvad de spiser,
hvor de sover og hvor de tisser og laver afføring. Derefter vil vi tage kaninerne
op i en kasse og spørge eleverne om de har lyst til at røre ved dem og
eventuelt prøve at have dem oppe. Til sidst vil vi tage kaninerne med
ud i en lukket gård, så eleverne kan se hvor aktive kaninerne er,
når de kommer udenfor og får plads til at kunne hoppe rundt.
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne styre
hvad vi skal have en dialog om. Vi kan være med til at guide dem
i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.
Mål: Hvad vil vi gerne opnå?
Gjennom våres workshop med kaninen vil vi gjerne oppnå
å la barna få se og erfare kaninen selv. Dewey snakker om at
barn lærer og dannes gjennom erfaring. En erfaring er avhengig
av både barnet, og dets omgivelser. Erfaringene er også avhengig
av både det kroppslige, emosjonelle og moralske hos barnet,
ikke bare det kognitive. Disse erfaringene skjer både i en aktiv
prosess og en inaktiv prosess. Når disse erfaringene blir en del av barnet,
vil de også være med å påvirke senere erfaringer (
Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45).
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal
gjøre seg noen av disse gode erfaringene sammen med
kaninene i fellesskap. I noen tilfeller vil barna kunne gjøre
seg noen dårlige erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant.
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer med kaniner
og erfaringene vil også kunne hindre dem i gjøre seg flere erfaringer
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand,
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene
barn gjør er i et samspill mellom det indre - barns kunnskap og forståelse,
og det ytre - kultur og vitenskap. Det vil si at erfaringene skal være tilpasset
til barnas forståelse og kunnskap. Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi
forteller om dyrene, hva barna selv får gjøre, med mer.
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør også hvilke
ulike fagbegreper vi kan bruke. For eksempel så kan vi ikke
snakke om dyrenes atferd, uten å vite at barna vet hva atferd er.
å la barna få se og erfare kaninen selv. Dewey snakker om at
barn lærer og dannes gjennom erfaring. En erfaring er avhengig
av både barnet, og dets omgivelser. Erfaringene er også avhengig
av både det kroppslige, emosjonelle og moralske hos barnet,
ikke bare det kognitive. Disse erfaringene skjer både i en aktiv
prosess og en inaktiv prosess. Når disse erfaringene blir en del av barnet,
vil de også være med å påvirke senere erfaringer (
Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45).
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal
gjøre seg noen av disse gode erfaringene sammen med
kaninene i fellesskap. I noen tilfeller vil barna kunne gjøre
seg noen dårlige erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant.
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer med kaniner
og erfaringene vil også kunne hindre dem i gjøre seg flere erfaringer
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand,
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene
barn gjør er i et samspill mellom det indre - barns kunnskap og forståelse,
og det ytre - kultur og vitenskap. Det vil si at erfaringene skal være tilpasset
til barnas forståelse og kunnskap. Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi
forteller om dyrene, hva barna selv får gjøre, med mer.
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør også hvilke
ulike fagbegreper vi kan bruke. For eksempel så kan vi ikke
snakke om dyrenes atferd, uten å vite at barna vet hva atferd er.
Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?
Det kan finnes flere måter å se/høre om vi er på vei mot målet vårt.
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring kaninene kan
vi se at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for
at barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med kaninene.
Vi kan også se på hvor nært barna ønsker å komme på dyrene.
Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til kassene,
se på kaninene, røre ved dem og noen vil kanskje til
og med kunne ta dem opp. Vi vil også kunne merke noe
på humøret til barna. Noen barn vil tydelig kunne vise at de
syns det er spennende og være positive.
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg
dårlige erfaringer som vil kunne hindre dem senere i
erfaringer og kunnskapsutvikling (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring kaninene kan
vi se at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for
at barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med kaninene.
Vi kan også se på hvor nært barna ønsker å komme på dyrene.
Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til kassene,
se på kaninene, røre ved dem og noen vil kanskje til
og med kunne ta dem opp. Vi vil også kunne merke noe
på humøret til barna. Noen barn vil tydelig kunne vise at de
syns det er spennende og være positive.
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg
dårlige erfaringer som vil kunne hindre dem senere i
erfaringer og kunnskapsutvikling (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?
For å nå våre mål for workshopen finnes det mange ting vi kan gjøre.
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.
En av tingene vi kan gjøre for å nå våre mål om at barna skal få gode
erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er å vise barna
hvordan vi kan håndtere kaninen. Vi som pedagoger kan ta dem opp og
holde dem slik at de føler seg trygge. Barna kan komme hen til oss,
og få ta på dem om de har lyst.
erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er å vise barna
hvordan vi kan håndtere kaninen. Vi som pedagoger kan ta dem opp og
holde dem slik at de føler seg trygge. Barna kan komme hen til oss,
og få ta på dem om de har lyst.
En annen ting vi kan gjøre er å snakke med barna om hva som skal
til for at kaninen skal føle seg trygge, og at det kunne gjøre det lettere
å håndtere dem. Vi kan også snakke med barna omkring dyrets
utvikling basert på hva barna er interessert i,
og eventuelt la barna se kanin-kranie og røre ved det.
til for at kaninen skal føle seg trygge, og at det kunne gjøre det lettere
å håndtere dem. Vi kan også snakke med barna omkring dyrets
utvikling basert på hva barna er interessert i,
og eventuelt la barna se kanin-kranie og røre ved det.
Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
I morges da vi mødtes måtte vi ændrer vores planer, da der var snestorm udenfor og vi var
derfor bange for at børnene ikke ville kunne holde fokus på det vi havde tiltænkt. Vi besluttede os for
at blive indenfor og sætte os ned på gulvet med børn og kaninerne og så have fokus på om vi kunne
lokke kaninerne til os med mad og derudover fik børnene mulighed for at sidde og få erfaringer med
kaninerne. Til næste gang skal vi ikke fodre kaninerne inden - for der var slet ikke interesse for
maden blandt kaninerne.
4. klasse (5 drenge): Det var en gruppe børn med mange forskellige personligheder og interesser.
Nogle var meget optaget af kaninerne og andre gik for dem selv. Det var os der skulle holde gryden
i kog og vi havde en opfattelse af, at der var meget envejskommunikation. Hvis ikke vi sagde noget,
så var der ingen der sagde noget. Eleverne var svære at fastholde og mistede hurtig interessen for
det vi nu satte igang. Vi oplevede at de pædagoger/lærer der var med, var passive. I forhold til
workshoppens fremgangsmåde fandt vi ud af, at det ikke fungerede at præsentere kanin-kraniet og
kaninerne på samme tid - kaninerne tog alt fokus. Vi havde tiltænkt at ville få flere fagbegreber frem,
men da vi kunne mærke børnene havde brug for at sidde på gulvet og være sammen med kaninerne,
valgte vi at gøre dette.
2. klasse: Vi ændrede fremgangsmåden til denne workshop, fordi vi kunne tænke os at børnene skulle
kigge lidt mere på kraniet. Så vi startede med at mødes omkring bordet og vi præsenterede kraniet for
børnene. Vi fik en god snak om tænderne og hullerne i kraniet, hvor øjnene havde været. Dette brugte
vi faktisk en del tid på og derefter tog vi kaninerne frem - det fungerede meget bedre, at starte med
kraniet alene og derefter tage kaninerne frem. Derefter satte vi os i en rundkreds på gulvet,
hvor alle børnene fik forskellige madvarer (gulerødder, salater og kornblandinger). Kaninerne
hoppede ligeledes rundt blandt børnene og flere af børnene, tog kaninerne op.
Vi havde forestillet os, at vi skulle endnu længere ned i niveau - men børnene var virkelig
fokuserede, stillede flere spørgsmål, vidste mere og udviste meget mere interesse. F.eks. spurgte vi
ind til, om de kendte til ordet at eksperimentere og det gjorde de. Alt i alt, var det en meget positiv
oplevelse at have denne 2. klasse på besøg.
I morges da vi mødtes måtte vi ændrer vores planer, da der var snestorm udenfor og vi var
derfor bange for at børnene ikke ville kunne holde fokus på det vi havde tiltænkt. Vi besluttede os for
at blive indenfor og sætte os ned på gulvet med børn og kaninerne og så have fokus på om vi kunne
lokke kaninerne til os med mad og derudover fik børnene mulighed for at sidde og få erfaringer med
kaninerne. Til næste gang skal vi ikke fodre kaninerne inden - for der var slet ikke interesse for
maden blandt kaninerne.
4. klasse (5 drenge): Det var en gruppe børn med mange forskellige personligheder og interesser.
Nogle var meget optaget af kaninerne og andre gik for dem selv. Det var os der skulle holde gryden
i kog og vi havde en opfattelse af, at der var meget envejskommunikation. Hvis ikke vi sagde noget,
så var der ingen der sagde noget. Eleverne var svære at fastholde og mistede hurtig interessen for
det vi nu satte igang. Vi oplevede at de pædagoger/lærer der var med, var passive. I forhold til
workshoppens fremgangsmåde fandt vi ud af, at det ikke fungerede at præsentere kanin-kraniet og
kaninerne på samme tid - kaninerne tog alt fokus. Vi havde tiltænkt at ville få flere fagbegreber frem,
men da vi kunne mærke børnene havde brug for at sidde på gulvet og være sammen med kaninerne,
valgte vi at gøre dette.
2. klasse: Vi ændrede fremgangsmåden til denne workshop, fordi vi kunne tænke os at børnene skulle
kigge lidt mere på kraniet. Så vi startede med at mødes omkring bordet og vi præsenterede kraniet for
børnene. Vi fik en god snak om tænderne og hullerne i kraniet, hvor øjnene havde været. Dette brugte
vi faktisk en del tid på og derefter tog vi kaninerne frem - det fungerede meget bedre, at starte med
kraniet alene og derefter tage kaninerne frem. Derefter satte vi os i en rundkreds på gulvet,
hvor alle børnene fik forskellige madvarer (gulerødder, salater og kornblandinger). Kaninerne
hoppede ligeledes rundt blandt børnene og flere af børnene, tog kaninerne op.
Vi havde forestillet os, at vi skulle endnu længere ned i niveau - men børnene var virkelig
fokuserede, stillede flere spørgsmål, vidste mere og udviste meget mere interesse. F.eks. spurgte vi
ind til, om de kendte til ordet at eksperimentere og det gjorde de. Alt i alt, var det en meget positiv
oplevelse at have denne 2. klasse på besøg.
SMTTE-modellen over mel-workshop
Sammenhæng: Hvad er vilkårene?
På baggrund af info om eleverne fra Fjordskolen,
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret.
Eleverne fra Fjordskolen går i 2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år.
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt.
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting.
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18
sendt vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de
mulighed for at formidle det videre til eleverne.
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter.
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål
for elevernes læring ud fra deres forudsætninger og
derudfra har vi kunne skabe rammerne for workshoppen.
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker, eller ikke virker,
vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62).
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1,
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3,
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1,
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over
og bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).
har vi i denne workshop indtænkt at det skal være konkret.
Eleverne fra Fjordskolen går i 2. og 4. klasse og er mellem 10-11 år.
Eleverne er inddelt efter, hvordan de passer sammen socialt.
Nogle af børnene er følsomme i forhold til at røre ved nye ting.
Eleverne har brug for forudsigelighed og derfor har vi d. 20.2.18
sendt vores program for workshoppen til Fjordskolen, så har de
mulighed for at formidle det videre til eleverne.
Workshoppen skal foregå 28.02.18 mellem klokken 10-12
og den enkelte workshop varer 15-20 minutter.
Som forarbejde til workshoppen har vi defineret mål
for elevernes læring ud fra deres forudsætninger og
derudfra har vi kunne skabe rammerne for workshoppen.
For at finde ud af om vores fremgangsmåde virker, eller ikke virker,
vil vi til sidst evaluere og korrigere vores pædagogiske praksis
(Natur og miljø i pædagogisk praksis, s. 62).
Poulsen og Bernstein taler om tre forskellige læringsrum: læringsrum 1,
gå foran barnet, læringsrum 2, gå ved siden af barnet og læringsrum 3,
gå bag ved barnet. Workshoppen starter i læringsrum 1,
fordi vi har opsat rammerne for aktiviteten, men går over
og bliver til læringsrum 2, eftersom at vi stille og roligt vil trække
os tilbage og lade eleverne komme med emner til dialog (Natur og udeliv, s. 68).
Selve fremgangsmåden bliver at vi med eleverne står omkring et bord,
hvor vi først rører de forskellige kornsorter, vi snakker om hvad det er for sorter.
Bagefter får eleverne lov til at male deres egen mel,
som vi kan putte i pandekagedejen.
Til sidst vil vi stege pandekager, så eleverne kan få lov til at smage.
På den måde får vi “jord til bord fænomenet ind”.
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne
styre hvad vi skal have en dialog om.
Vi kan være med til at guide dem i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.
hvor vi først rører de forskellige kornsorter, vi snakker om hvad det er for sorter.
Bagefter får eleverne lov til at male deres egen mel,
som vi kan putte i pandekagedejen.
Til sidst vil vi stege pandekager, så eleverne kan få lov til at smage.
På den måde får vi “jord til bord fænomenet ind”.
Vores workshop vil være præg af, at vi vil lade eleverne
styre hvad vi skal have en dialog om.
Vi kan være med til at guide dem i retning af noget vi kunne tænke os de skulle vide.
Mål: Hvad vil vi gerne opnå?
Gjennom våres workshop med korn til mel,
og mel til pannekake vil vi gjerne oppnå å la barna få se og erfare
hvordan tingene kommer fra jorden til bordet.
Vi vil også la barna få sansemessige erfaringer.
Dewey trekker frem at barn lærer og dannes gjennom erfaring.
En erfaring er avhengig av både barnet, og dets omgivelser.
Erfaringene er også avhengig av både det kroppslige,
emosjonelle og moralske hos barnet, ikke bare det kognitive.
Disse erfaringene skjer både i en aktiv prosess og en inaktiv prosess.
Når disse erfaringene blir en del av barnet,
vil de også være med å påvirke senere erfaringer
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45).
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal gjøre
seg noen av disse gode erfaringene i fellesskapet omkring
melmalingen og pannekake smakingen.
I noen tilfeller vil barna kunne gjøre seg noen dårlige
erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant.
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer
med kaniner og erfaringene vil også kunne hindre
dem i gjøre seg flere erfaringer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand,
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene
barn gjør er i et samspill mellom det indre
- barns kunnskap og forståelse, og det ytre - kultur og vitenskap.
Det vil si at erfaringene skal være tilpasset til
barnas etablerte forståelse og kunnskap.
Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi forteller om kornet,
melet og pannekakene. Hva kan barna selv gjøre basert
på deres ønsker, behov og forutsetninger, med mer.
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør
også hvilke ulike fagbegreper vi kan bruke.
For eksempel så kan vi ikke snakke om hva de ulike
typer kornene heter eller hvordan kornet blir til en pannekake,
uten å vite at barna vet hva et korn eller en pannekake er.
og mel til pannekake vil vi gjerne oppnå å la barna få se og erfare
hvordan tingene kommer fra jorden til bordet.
Vi vil også la barna få sansemessige erfaringer.
Dewey trekker frem at barn lærer og dannes gjennom erfaring.
En erfaring er avhengig av både barnet, og dets omgivelser.
Erfaringene er også avhengig av både det kroppslige,
emosjonelle og moralske hos barnet, ikke bare det kognitive.
Disse erfaringene skjer både i en aktiv prosess og en inaktiv prosess.
Når disse erfaringene blir en del av barnet,
vil de også være med å påvirke senere erfaringer
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.43-45).
Et av våre mål for det pedagogiske forløbet er at barna skal gjøre
seg noen av disse gode erfaringene i fellesskapet omkring
melmalingen og pannekake smakingen.
I noen tilfeller vil barna kunne gjøre seg noen dårlige
erfaringer som kan gi negativ effekt i etterkant.
Det kan gjøre at barna vil kunne ha problemer
med kaniner og erfaringene vil også kunne hindre
dem i gjøre seg flere erfaringer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Disse erfaringene henger også sammen med barnas emosjonelle tilstand,
er de positivt motivert eller negative? Dewey trekker også frem at erfaringene
barn gjør er i et samspill mellom det indre
- barns kunnskap og forståelse, og det ytre - kultur og vitenskap.
Det vil si at erfaringene skal være tilpasset til
barnas etablerte forståelse og kunnskap.
Ut fra dette skal vi tilpasse hva vi forteller om kornet,
melet og pannekakene. Hva kan barna selv gjøre basert
på deres ønsker, behov og forutsetninger, med mer.
Barnas allerede etablerte kunnskap og forståelse avgjør
også hvilke ulike fagbegreper vi kan bruke.
For eksempel så kan vi ikke snakke om hva de ulike
typer kornene heter eller hvordan kornet blir til en pannekake,
uten å vite at barna vet hva et korn eller en pannekake er.
Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?
Det kan finnes flere måter å se/høre om vi er på vei mot målet vårt.
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring prosessene
vi er i gang med i melmalingen og pannekake lagingen kan vi se
at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for at
barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med malingen, melet,
røren og pannekakene. Vi kan også se på hvor nært barna ønsker
å komme på. Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til bordet,
se på melet, røre ved det og noen vil kanskje til og med kunne ta det
opp i deres hender. Til slutt vil også noen av barna smake på pannekaken,
og andre vil kanskje ikke. Vi vil også kunne merke noe på humøret til barna.
Noen barn vil tydelig kunne vise at de syns det er spennende og være positive.
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg dårlige erfaringer som
vil kunne hindre dem senere i erfaringer og kunnskapsutvikling
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Om barna er interesserte og stiller spørsmål omkring prosessene
vi er i gang med i melmalingen og pannekake lagingen kan vi se
at deres interesse vekket. Det vil kunne være en døråpner for at
barna selv kan gjøre seg gode erfaringer med malingen, melet,
røren og pannekakene. Vi kan også se på hvor nært barna ønsker
å komme på. Noen barn vil kanskje kunne komme helt bort til bordet,
se på melet, røre ved det og noen vil kanskje til og med kunne ta det
opp i deres hender. Til slutt vil også noen av barna smake på pannekaken,
og andre vil kanskje ikke. Vi vil også kunne merke noe på humøret til barna.
Noen barn vil tydelig kunne vise at de syns det er spennende og være positive.
Andre vil kunne vise negative følelser, og gjøre seg dårlige erfaringer som
vil kunne hindre dem senere i erfaringer og kunnskapsutvikling
(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.44).
Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet?
For å nå våre mål for workshopen finnes det mange ting vi kan gjøre.
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.
Det vil være avhengig av både situasjonen og barna.
En av tingene vi kan gjøre for å nå våre mål om at barna skal få
gode erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er
å vise barna hvordan maten kan komme fra jorden til bordet.
Vi som pedagoger kan ta melet opp, vise barna og la dem selv
røre ved det og smake på pannekakene. Barna skal selv få bestemme
hvor mye de vil rør ved tingene, og hva de ønsker å gjøre.
Men de barna vi ser godt kan tåle å bli utfordret, de kan vi kanskje utfordre litt.
gode erfaringer basert på allerede etablerte kunnskap og viten er
å vise barna hvordan maten kan komme fra jorden til bordet.
Vi som pedagoger kan ta melet opp, vise barna og la dem selv
røre ved det og smake på pannekakene. Barna skal selv få bestemme
hvor mye de vil rør ved tingene, og hva de ønsker å gjøre.
Men de barna vi ser godt kan tåle å bli utfordret, de kan vi kanskje utfordre litt.
En annen ting vi kan gjøre er å snakke med barna om
hva som skal til for at maten kan komme fra jorden til bordet.
Det vil kunne gi barna en forståelse og ny kunnskap.
Vi kan også snakke med barna omkring matens utvikling
basert på hva barna er interessert i, og la barna smake på pannekakene.
hva som skal til for at maten kan komme fra jorden til bordet.
Det vil kunne gi barna en forståelse og ny kunnskap.
Vi kan også snakke med barna omkring matens utvikling
basert på hva barna er interessert i, og la barna smake på pannekakene.
Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
4. klasse: Alle eleverne synes det var interessant at skulle male deres egen mel. De blev fanget af, at kunne se vejen fra korn-pandekage. Undervejs blev der stillet enkelte spørgsmål og kommet med enkelte bemærkninger. Noget af det der fyldte mest i dialogen var selve mel-maleren, hvordan sådan nogle umiddelbart hårde korn, kunne blive til fin og blød mel.
2. klasse: Efter kanin-workshoppen vaskede alle eleverne deres hænder og var nu klar til denne workshop. På bordet havde vi gjort klar med vores plantespiring, bøtten med korn, kornstråene og mel-malerne. Rundt om bordet foregik en dialog om de elementer der var stillet frem og vi fik en snak om hvor kornet kommer fra, hvordan det bliver til mel og hvad man så alt kan bruge melet til. Alle børnene fik lov til at male melet og derefter skilte vi mel-malerne fra hinanden og fik en dialog med børnene om, hvordan korn blev til mel i denne mekanisme. Det er af vores opfattelse, at det både var en god oplevelse for dem og for os.
Super som I har fået arbejdet med at koble teori og praksis i jeres didaktiske overvejelser.
SvarSlet