onsdag den 7. marts 2018

K4 - Den genfundne bro

K4 - Den genfundne bro
- Individuel opgave Sofie
Den genfundne bro blev i 2014 gravet fri ved Gammelstrup efter at have lagt i hi i mere end 85 år. Broen der blev færdiggjort i 1899 var en del af jernbaneforbindelsen mellem Horsens og Bryrup, på daværende tidspunkt var denne stålgitterbro den højeste i norden, strakte sig 13,4 meter over Gudenåen og var Danmarks største jerbanebro på 45,7 meter lang. Allerede i 1925, 26 år efter at broen blev grundlagt, var den forældet ift. standard sporvidde for tog. Det var for omfattende at lave konstruktionen om, og man valgt da i stedet for at dække det hele med sand og lægge rør som Gudenåen kunne løbe igennem. Det sand man valgte at dække broen med, har hermed været med til at en stor del af at broen nu er gravet frem uden skader og rust. Udover en renoveret broen har fritlægningen af broen også givet fiskene fri passage, og man har fået et 50 meter flot vandløb. Dette var en af grundene til at ingeniør Tony og biolog Simon blev sat på sagen, for nemlig at få bedre strømning gennem Gudenåen og dermed ønsket om at få ørred bestanden til at blive bedre. Det de bare ikke vidste var at lige præcis det sted de valgte at grave, befandt sig en bro og ikke en lille dæmning, som de troede. Da de skulle genopbygge åens løb, lagde de stor vægt på at dybde, variation, strøm og bunden i åen var de helt rigtige forhold til ørreden, så de kunne få bestanden op igen. De lagde også meget vægt på at der skulle være mange småsten, begrundelsen var at når en ørred gyder, bliver de befrugtede æg dækket til med småsten og dette bliver så til gydebanker. Det eneste de dog skulle tage ekstra hensyn til var at der ikke kom flint i åløbet, da det skærer fiskene op når de gyder. Selv om ørreden er almindelig og meget udbredt i Danmark er den menneskelige påvirkning af vandløbene et problem for bestandene mange steder i landet. Forsuring, næringsstofbelastning, udretning og især menneskeskabte barrierer har begrænset de vilde bestande, og ført til at nogle vandløb ikke længere har en ørredbestand, det var netop dette som Simon og Tony ville forbedre. Udover ørreder er der også mulighed for at spotte vandstær og isfugle, de var der dog i forvejen, men mulighederne for at opleve dem er blevet en del forbedret. 

Der er lavet geokoordinater, så man kan finde den genfundne bro
Longitude : 9.6898555755615
Latitude : 55.972597475256

1 kommentar:

  1. Hej Sofie - en spændende fortælling der både kunne inspirere til at undersøge ørreder og selv eksperimentere at bygge forskellige former for broer ;-)

    SvarSlet

Hvor er alle insekter henne?

Individuel K4-opgave: Ditte Vi kan nok allesammen huske dengang forruden, forlygterne og nummerpladen efter en køretur på landevejene, var...