onsdag den 14. februar 2018

K4 - Hvornår har du sidst oplevet rigtig mørke?

Lysforurening - Hvornår har du sidst oplevet rigtig mørke?

- Individuel K4 opgave: Ditte


For noget tid siden var jeg ude at gå en aftentur til Dybbøl Mølle, hvor jeg stopper op og kigger ud over Sønderborg By. Over Dybbøl Mølle og Skanserne kunne jeg se rigtig mange stjerner og da jeg kiggede ud over Sønderborg By, så jeg ikke en eneste - pudsig, tænkte jeg?. På vej hjem snakkede min kæreste og så nævnte han noget med, at i de store byer, som f.eks. Florida, har man i rigtig mange år ikke set stjernerne. Dette blev jeg meget optaget af og gik derfor hjem og undersøgte nettet. Nedenfor kommer så, hvad jeg fandt ud af.

Lysforurening er et fænomen, der opstår når der udsendes så meget lys fra gadelamper, reklamer, billygter osv., at nattehimlen bliver svær at se. Mange mennesker mener, at det forringer almindelige menneskers livskvalitet, da man ikke kan opleve den smukke stjernehimmel.
Fraværet af nattemørke giver også problemer for en række planter og dyr. I nogle storbyer har man set misdannelser af blade og i Florida, har æglæggende skildpadder mistet orientering.
Tjekkiet har som det første land i verden indført en lov mod lysforurening i 2008 (Illustreret Videnskab, 2009, ¶Hvad er lysforurening?)

Lysforureningen påvirker ikke kun Jordens udsigt til Mælkevejen, men stærk kunstig belysning forstyrrer også f.eks. fugle, flagermus og undervands-økosystemer og det kan også påvirke menneskers søvnmønster. Det er en cirkulær bevægelse fra mennesker til natur og tilbage til mennesket. Lysforureningen ses normalt som et problem, der kan løses ved at slukke lysene. Vi kan bestemt begrænse niveauet af lysforurening på den måde – vi kan dog ikke ændre den skade, som lyset allerede har forårsaget (Videnskab.dk, 2016, ¶Lysforurening skygger for 80% af jordens udsyn til Mælkevejen)

Danmark har mange paragraffer i forskellige love, som er rettet mod at forebygge eller reducere forskellige former for forurening – desværre er lysforurening ikke en af de typer forureninger, der er godt reguleret og ligeledes er nattehimlen og nattemørket ikke beskyttet mod at blive forurenet af kunstigt lys. Dog er der få regler omkring dette:
Miljøbeskyttelsesloven: Har til formål at medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Denne lov kontra det der opleves i forhold til fravær af nattemørke påvirker plante- og dyreliv ligger lidt op af hinanden, fordi miljøbeskyttelsesloven vil værne om naturen og miljøet – men det handler så nok om i hvor høj en grad fraværet af nattemørket påvirker naturen. Man har jo f.eks. ikke belysning inde i skovområderne hvor dyrene har deres primære liv.
Naturbeskyttelsesloven: Har til formål at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet.  Loven sigter særligt på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Den vil forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. Derudover vil loven give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet (Wordpress, u.å., ¶Lysforurening i Danmark).

Litteraturliste:
-        Illustreret Videnskab (2009). Hvad er lysforurening? Lokaliseret d. 14. februar 2018 på: http://illvid.dk/naturen/hvad-er-lysforurening
-        Videnskab.dk (2016). Lysforurening skygger for 80% af jordens udsyn til Mælkevejen. Lokaliseret d. 14. februar 2018 på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/lysforurening-skygger-for-80-procent-af-jordens-udsyn-til-maelkevejen
- Wordpress (u.å.). Lysforurening i Danmark. Lokaliseret d. 14. februar 2018 på: https://lysforurening.wordpress.com/regler/



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvor er alle insekter henne?

Individuel K4-opgave: Ditte Vi kan nok allesammen huske dengang forruden, forlygterne og nummerpladen efter en køretur på landevejene, var...