Dyreholdsopgave

Uge 5: Opgave A - Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borger gruppe

- Vi har valgt 4-5 årige. 

2. Hvilke behov skal/kan et dyrehold tilgodese?

- Give ro til de børn der har problemer med både den kropslige og psykiske uro. 

- Relation og fordybelse

- Tryghed og omsorg

- Tillid

- Venskab

3. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

- Håndtering af dyret

- Hensynstagen til dyret

- Dialog om børnenes hverdagsforestilling om kaninen

- Viden omkring kaninen og dens behov

- Kaninens udvikling 

- Kaninkørekort?

4. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugergruppens oplevelses- og læringsmuligheder?

- En form for indhegning, så børnene kan nusse med dem og udfolde deres nysgerrighed

- Et sted hvor der ikke er for mange mennesker samlet på et sted. 

- Indenfor børnenes højde, så de kan nå dem

- Et sted hvor børnene kan se og iagttage dem dagligt. 

5. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

- Utvikling

- Livscyklus 

- Lille/stor

- Liv og død

6. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

- Barnas håndtering av dyret og ansvarsutvikling

- Børns viden omkring kaninen og dens behov

Vi har i forhold til dette projekt lavet en SMTTE-model, på workshoppen med dyrehold og naturfænomener. På den måde har vi mulighed for at evaluere og finde ud af, hvad vi kunne have gjort anerledes, f.eks. i forhold til projektet med forskningens døgn. 

Uge 6-7: Opgave B - Etablering af dyrehold

Naturfaglig viden

7. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- /skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr), dag- eller nataktive?, formering/årscyklus, rengøring osv. 

- En kanin kan godt leve i 10-13 år, så den er en langvarig forpligtelse. Avhengig av daglig pleie, selskap og mosjon. Kaninen kan godt lide at have kontrol over sin egen kropp, og det skal vi ta hensyn til. Den skal ha mulighed til å ta inn i et skjuldested. Det beste for kaninen vil måske være at vi sitter på gulvet med den, og at den får gå frit rundt som den vil (kaninboka.no). 
Føde: Høy, grønnsaker, forblanding og pellets. Halm og hø bør altid være til stede i buret og der skal gives frisk vand hver dag. Af ukrudt og grøntsager og frugt kan næsten alt bruges. Men det er dog ikke sikkert de vil spise alt. Man skal være varsom med salat, og kål, da det indeholder vand og kan give kaninerne tynd mave. 
Rede: Hvis kaninen skal have unger, laver den en rede få dage før fødslen ved at samle halm og forer reden med pels fra sit maveskind.
Klima: Kaninen kan uden problemer stå ude i bur i selv den hårdeste frost, hvis bare den har et godt lag tørt halm og ikke får træk. Kaninen har derimod svært ved at klare sol og høje varmegrader.  
Sociale muligheder: Kaninen er meget social og bør ikke bo alene - derfor anskaffer vi os to kaniner. 
Dag/nataktive: Kaninerne er dagaktive 
Formering/årscyklus: Kaninen er drægtig i 28-32 dage og får mellem 2-10 unger.
Rengøring: Kaninen er et renligt dyr, såfremt den går rent og tørt, så holder den sig selv ren. Langhårerede  kaniner kræver pelspleje. Kløerne bør klippes med 3-6 måneders mellemrum. Der bør gives rent halm i buret næsten hver dag og der bør ofte muges ud, både af hensyn til kaninen og for at undgå flueplage om sommeren. 

8. Burets indretning: Lav en beskrivelse og en tegning/skitse som både indtænker dyrenes behov, brugerens oplevelses- og læringsumligheder. 
Da vi fik buret, var det opdelt i to, således kaninerne skulle gå hver for sig på hver deres etage. Men eftersom at kaninen er et socialt dyr, valgte vi at etablere en første- og en anden sal, ved at skære et hul i bunden i midter-etagen og så bygge en stige/trappe, som kaninerne kan hoppe op- og ned ad. På første sal er det tiltænkt som en soveplads, eftersom at der er en skillevæg, der gør at der kommer et lille rum, hor vi så har fyldt hø i, således kaninerne kan bygge sig en hule og søge tryghed. I stueetagen har vi valgt at maden skal være placeret, da der er mere plads at hoppe rundt på. På den måde kommer der aktivitet på begge etager. Vi vil efterfølgende vurdere om det er den optimale indretning vi har valgt og derefter tage stilling til, om noget skal ændres.
Vi har valgt at strø spåner ud i bunden af buret, da det suger alt fugt/vand/tis og i den forbindelse vil vi iagttage hvor de tisser og laver afføring. Der hvor de tisser, har vi lagt aviser, da vi oplevede der var meget fugtigt og det havde rendt ned på gulvet. I rummet der er tiltænkt som soveplads/hule, har vi lagt hø. Derudover har vi lagt hø et par andre steder i buret, så de selv kan flytte rundt på det. Kaninerne er lette at komme til og buret er nemt at betjene, da det står i børnehøjde og indbyder til, at man sætter sig ned på gulvet og kigger på kaninerne.

9. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). 

10. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr, der eksempelvis findes på samme biotop. 

06.02.18: dagen vi fik dem

Stampe: 684 g. 

Sky: 470 g. 

14.02.18

Stampe: 796 g. 

Sky: 636 g. 

19.02.18

Stampe: 838 g. 

Sky: 682 g. 
Ud over denne logbog, henvises der til blogindlægget med titlen "Stampe og Sky sin utvikling", hvor vi nærmere beskriver deres udvikling. Herinde vil kun blive opdateret med vægt.

Uge 8-9: Opgave C - Pædagogiske aktiviteter - indgår i praksisafprøvning 1 med Fjordskolen 28.2.18.

11. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter

I den første workshop er det muligt at få kendskab til kaninen, dens bur og behov. 

Hvor: Workshoppen foregår til at starte med indenfor, hvor vi vil stå omkring et bord. Derefter vil vi gå ud i en lukket gård, hvor vi ser kaninerne hoppe rundt. 

Hvordan: Workshoppen vil tage udgangspunkt i børnene og deres interesser for kaninen og hvad der har med den at gøre. Ligeledes vil der være fokus på, at det er okay blot visuelt at se på kaninerne, men der vil også være mulighed for at røre ved kaninerne. Derudover er der et kanin kranie, som det vil være muligt at kigge nærmere på. Vi har ingen intentioner om at holde det helt store foredrag, men følge børnenes interesser eller prøve og guide dem i retning af noget, vi kunne tænke os at snakke med dem om. 

Hvorfor: Vi vælger at sætte kaninerne i en kasse, fordi nogle børn er meget følsomme og ikke bryder sig om taktil kontakt. Derfor får det blot muligheden for at røre ved kaninerne. Vi vælger at følge børnenes interesser i forhold til en dialog omkring kaninerne, da vi har en idé om, at børnenes læring styrkes af egen motivation (Knud Illeris)

Hvis: Alt det der tilbydes i workshoppen er helt frivilligt for børnene, om de har lyst til at deltage i. Vi har fuld forståelse for, hvis det er for meget for nogle af børnene. 

Hvornår: Onsdag d. 28. februar mellem 10-12. 

Hvem: En 2. klasse + lærer og pædagog i en gruppe og en anden gruppe på en 4. klasse + lærer + pædagog. Vi er 4 pædagogstudderende der har hovedansvaret og vil guide og vejlede.

Hvad/hvordan: Vi vil ta kaninerne ut av deres bur og over i noen kasser som står på bordet. Vi samler oss omkring dyrene og kikker på dem. De barna som ønsker får lov til å ta på dem og ta dem opp om de vil. Vi er tilstede og vejleder i hvordan man håndterer dyrene. Vi kan også godt vise barnene først, hvordan man bør holde dem, og hvad som skal til for at kaninerne føler seg litt tryggere. Vi snakker underveis med barna om det de spør og interesserer seg for. Vi har også med et kanin-kranie som vi ser på innenfor. Vi sender det rundt, barna får se og røre ved det. Barnas interesse og deres spørgsmål styrer hvad samtalerne våre skal handle om. Til slutt vil vi ta med oss barna og kaninerne utenfor. Målet er at barna skal få se forskjellen på hvor rolig kaninen er innefor i forhold til hvordan de er når de kommer utenfor. Vi ser på kaninerne og hvordan de oppfører seg. Kansjke noen av barna finner ut at de vil løpe etter dem og se hvad som skjer.  

I den anden workshop er det muligt at få kendskab hvordan korn bliver til mel og hvordan mel bliver til en pandekage. 

Hvor: Workshoppen foregår indenfor, rundt om et bord og delvist ved et komfor, hvor vi skal lave pandekager. 

Hvorfor: Rent visuelt får børnene lov til at se på kornet og taktilt ved at røre ved det. På den måde imødekommer vi de behov der måtte være/ ikke være, ved at opstille forskellige muligheder. 

Hvornår: Onsdag d. 28. februar mellem klokken 10-12. 

Hvem: En 2. klasse med pedagoger + lærer og en 4. klasse med pædagoger + lærer og os 4 studderende, som har hovedansvaret for aktiviterne denne dag. 

Hvis: Alt det der tilbydes i workshoppen er helt frivilligt for børnene, om de har lyst til at deltage i. Vi har fuld forståelse for, hvis det er for meget for nogle af børnene. 

Hvad/hvordan: Vi tar barnene med rundt et bor, hvor vi har funnet frem korn, melmaler og eventuelt andet udstyr vi trenger. Barna får lov til å ta på kornet og de som vil får være med å male melet vi skal ha i pannekakene. På forhånd har vi også laget klar en røre hvor vi bare skal ha melet i. Vi tar det ferdig malet melet i røren og barna får være med å gjøre røren ferdig. På komfyren står en varm panne klar hvor vi tar røren på og steker en pannekake, som vi smaker på alle dem som vil. 

12. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål

- Håndtering af dyret og tage hensyn til denne.

- Dialog om børnene hverdagsforestilling om kaninen. 

- Viden omkring kaninen og dens behov. 

13. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse, indkøb, indsamling, daglig pasning, bortskaffelse osv. 

- Vi har det overordnede ansvar - kaninernes primær person. 

- Vi har købt kaninbur, mad, hø, strøelse og kaninerne.

- Vi har sat os ind i kaninernes behov. 

- Vi står for at komme af med kaninerne igen.

- Vi er forbilder over for barna i forhold til håndtering av dyrene.

Uge 10 OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

• Bilder og film
• Vise en graf over utviklingen av vekten
• Kunne man evt. spørge lærerne, pædagogerne mm. fra fjordskolen om de har set en effekt hos børnene, ved at have været på besøg hos os? om børnene snakker om kaninerne, har det lavet et forløb om kaniner hjemme på skolen osv.
• I forhold til vores egen udvikling af workshoppen, har vi brug SMTTE-modellen for at finde ud af, hvad vi kunne have gjort anderledes.
• Imellem de to workshops evaluerede vi også og rettede nogle enkelte ting, så aktiviteterne blev nærmere vores brugergruppes kunnen og interesser.
• Vi vil også ta utgangspunkt i barna fysiske erfaringer når vi formidler våres dyrehold. Vi vet av erfaring at om vi får noen praktiske erfaringer, så husker vi i de aller fleste tilfeller bedre. I dette vil vi la barna få noen praktiske erfaringer med hvordan kanin føles, hvordan holder vi dem, m.m. Når barna selv har gjort noen erfaringer, vil de lettere kunne lære og huske noe om hvordan man håndterer dyrene. Hva skal til for at kanin er rolig når man holder dem for eksempel? Ved å formidle dyreholdet vårt overfor barna på denne måten vil vi også kunne oppnå noen av de målene som vi hadde satt i forkant av arbeidet med fjordskolen for workshopen. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

• vendespill med kaninens ulike kroppsdeler.
• Måske kunne man i vendespillet skrive de enkelte kropsdele på billedet. På den måde får børnene det rent visuelt men vi får også indført noget literacy, idét børnene får kendskab til bogstaver/ord.
• hauk og due - med kanin og rev. En kaninmor skal få alle sine kaninbarn hjem. De skal løpe fra en side over til deres mor. Men de tør ikke for de er redd for at reven skal ta dem. Moren ber dem komme allikevel, de løper og reven skal fange så mange som mulig. De reven fanger blir også rever. Til slutt vil det kun være igjen et kaninbarn og moren. Dette barnet “vinner” leken, og blir gjerne reven i neste runde.
• En graf over kaninens vektutvikling
• Puzzlespill
• Bestemmelsesark over kaninens hovedtrekk - potter, hode, hale, kropp, ører, nese, m.m.
• Barna kan få lage modell-kaniner selv i silk clay, playdoo, osv…
• Så mad som man senere kan fodre kaninerne med, have til mave, jord til bord. - Ved den aktivitet vil børnene også få noget viden om gødning og hele processen i at skulle gøre jorden klar, så, høste osv. (økosystem).
• Kanin-pixie: Hvor man tager billeder af de enkelte kropsdele på kaninen og skriver med bogstaver/ord hvad det er for en kropsdel. Her er det visuelt/literacy og kanin-pixien kunne hænge over kaninburet, eller sættes på en plade, så børnene kunne have den med i samspil mellem hinanden og kaninen. Så når de sidder med kaninen, kan de bruge deres pixie til at bestemme de enkelte kropsdele på kaninen - hvis ikke de kan huske dem i hovedet.

Uge 11 OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

• I forhold til vores arbejde med planlægningen til Fjordskolen og vores dyrehold, gjorde vi os den erfaring, at det for nogle børn kan være nok med bare at skulle stifte bekendtskab med dyret, i forhold til blot at se på det. Nogle børn tog skridtet videre og rørte ved dyrene, nogle ville holde dem og andre ønskede ikke at have mere med dyrene at gøre. Vi tænker det handler om, om børnene måske har tidligere erfaringer med dyrene.
• Vi er blevet meget mere bevidste om det her med det økocentriske system, at man f.eks. selv kan avle iceberg, gulerødder og andre grøntsager som man kan fodre f.eks. kaninen med og derfra så bruge deres afføring til at gøde vores jord med.
• Vi er blevet opmærksom på, at kaninen laver to slags afføring, den almindelige og blindtarms afføring. Sidstnævnte slags afføring, er en de spiser igen, fordi den indeholder store mængder proteiner og vitaminer. I denne blindtarms afføring, er det næring fra tidligere, som kaninerne ikke har fået fordøjet ordentligt og ved at de spiser blindtarms afføringen, bliver disse fordøjet på ny. Hvis kaninerne ikke får mulighed for at spise deres blindtarmsafføring igen, vil de mangle nogle næringsstoffer, fordi disse ikke kommer med “i første omgang”.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

• I forhold til projektet med Fjordskolen, havde vi oppe at vende, om kaninerne måske synes det ville kunne blive for meget, at blive nusset og kælet af så mange mennesker på så kort tid. Vi lod os prøve frem og iagttog at efter timerne med Fjordskolen, så lå kaninerne helt strakt ud inde i buret - garanteret fordi de havde fået mange nye indtryk og “været på” og været fokusset i mange timer.
• Vi er stadig lidt i et dilemma i forhold til hvordan vi skal afskaffe os med kaninerne. Der er delte meninger om man skal prøve og slagte en, eller begge af kaninerne, for at garve skindet, at se nærmere på kraniet og evt. prøve og smage på kødet. Den anden mulighed er, at man finder en kærlig familie, der vil holde kaninerne.
• Et andet etisk dilemma har også været det her med, hvorvidt kaninerne skal stå inde eller ude. Vi valgte at holde dem inden for vinteren over, med det grundlag at de endnu ikke havde fået danne sig en ordentlig vinterpels og vi var dermed bange for at de ville kunne fryse ihjel eller blive syge, f.eks. med lungebetændelse. De har løbende været udenfor i en lukket gård mellem 10-60 minutter ad gangen. Nu her når det bliver lidt varmere, lader vi dem være ude i længere tid. Vi har snakket om, at det kan være buret skal flyttes udenfor i den lukkede gård, når vejrforholdene bliver lidt bedre.  

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

• Almen dannelse i forhold til at vi faktisk tænkte på at kaninerne kunne være med til at danne børnene fra Fjordskolen. Nogle børn kan have brug for en god ven at sige nogle ting til, eller bare sidde og nusse med og det er en kanin rigtig god til.
• Den åbne skole er brugt i forhold til at vi har ladet os inspirere gennem forløbet. Altså vi har haft en viden om kaninerne og dens behov, men de ting vi har undersøgt og de ting vi har inddraget i vores projekt med Fjordskolen, har vi taget lidt som det kom, fordi vi ikke vidste hvordan børnene ville reagere.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

• Kaninernes udvikling i atferd og selvstændighed, overraskede os. De fik en mere markant atferd end vi havde forventet, da vi først fik dem, hvor de virkede lidt “tamme” og kedelige. Det var en god oplevelse at vi kunne se flere naturlige kanintræk. Hvilket også var et tegn på at de trivedes og levede under de rigtige forhold.
  

  Det gav også nogle andre overvejelser omkring etik og respekt overfor dyrene i gruppearbejdet. Relationen gruppen imellem krævede mere samarbejde, kommunikat, og refleksion efterhånden, som vi lærte kaninerne at kende og fandt ud af hvor meget arbejde der var i det.En rigtig god oplevelse, at have med i bagagen, hvis man på et senere tidspunkt, ville overveje dyrehold i en institution.

  Også samarbejdet med Fjordskolen, var en rigtig god oplevelse. kaninerne fungerede overraskende godt sammen med børnene og gav børnene meget mere glæde og stimuli end forventet, ved planlægningen af besøget. Kaninerne er gode i et forløb hvor der skal være plads til justeringer, hvilket var nødvendigt med børnene fra Fjordskolen, som vi ikke kendte i forvejen. Vi oplevede at vores mål blev nået, men stadig med plads til justeringer og nye ideer, i refleksionen efterfølgende, hvilket i sig selv var en rigtig god oplevelse.