Hvor er alle insekter henne?

Individuel K4-opgave: Ditte

Vi kan nok allesammen huske dengang forruden, forlygterne og nummerpladen efter en køretur på landevejene, var en mosaik af klistrede insekter. 

En impulsiv dialog i påskedagene faldt på bier og andre insekter, hvilket gav anledning til videre refleksioner. Jeg kan huske da jeg var yngre og var med mine forældre ude at køre bil, der kom næsten altid insekter på forruden af bilen. Det synes jeg ikke man ser så meget mere i dag. Derfor gik jeg hjem og undersøgte lidt på nettet, om min teori om færre insekter i Danmark nu holdt. 

Lone der er landmand udtaler "Insekterne er på vej samme sted som deres artsfæller bierne - nemlig historiebøgerne". 

Forruderne er ikke rene for ingenting. Dette bekræfter en optælling i Vesteuropa, ca. 4/5 af insekterne er forsvundet i perioden 1989-2013. Optællingen er sket på baggrund af målinger på biomassen/vægten af insekter i fælderne. I takt med at vi har mindre insekter i Danmark, er andelen af insektædende fugle også faldet. 

Vi mennesker er også en af grundende til, at vi i dag har en mindre andel af insekter i Danmark, idét at der i det sprøjtegift der kommer ud på markerne, er nogle giftstoffer, der er med til at gøre kål på klodens insekter og for den sags skyld også bier. Det meste af høsten i Danmark bruges til enten husdyrfoder og kødet fra dyrene eksporteres. Hvis vi vil være med til at gøre levevilkårene bedre for insekter og bier, skal vi måske til at tænke over, hvad det er vi ligger på grillen om sommeren, købe mad, der er blevet til uden brug af sprøjtegift. Hvis bare alle ville tænke mere over dette, vil man kunne nå langt. Selv en lille indsats bliver stor, når den indgår i fællesskabet. 

En anden faktor for insekterne er vejret. Thomas Pape der er insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum udtaler, at årets insektstrejke både er et resultat af dårligt vejr, men også en mere langvarig og alvorlig udvikling. Mange flyvende insekter kan lide varme og ikke for meget fugt, og på den måde har den danske sommer været en kedelig omgang for insekterne. Sommeren 2017 var ikke ligefrem præget af mange dage med høj sol, hvor man kunne tage på stranden eller nappe en lur i græsset og konsekvensen af dette viser sig hos insekterne. Fugt er ligesom for mennesker, med til at danne grobund for svampesygdomme og andet u velkomment, der kan tage livet af insekterne.

 Det kan have konsekvenser for fødekæden, hvis ikke denne problematik tages alvorligt. Der er 25.000 forskellige arter insekter i Danmark og de har hver især deres rolle, for at holde økosystemerne stabile. F.eks. er bierne vigtige for at bestøve visse planter og blomster, så de kan producere frugter og frø og hvis der bliver færre bier til denne opgave, vil der mange mad til de dyr, der er afhængige af de planter. Indgrebet i økosystemet kan altså på sigt udrydde fugle- og dyrearter, som er vigtige for andre arter, blandt andet hos mennesker.  

Anvendte kilder:

- https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/insekter-udryddet-vi-vil-have-de-fedtede-forruder-tilbage/6753293

- http://www.dn.dk/nyheder/forskere-faerre-synlige-insekter-i-ar/ 

Indendørs biodiversitet

Vi er i dag blevet introduceret til biodiversitet
Der findes mange forskellige biodiversiteter, men vi har valgt de indedørs.
Vi har valgt at lave en flaskehave hvor man kan etablere et mindre lukket økosystem, hvor planter som er primaproducenter, og nedbrydere som svampe/bakterier afbalanceres i forhold til hinanden. Vores forsøg er et konkret eksempel på et økosystem, hvor vand, ilt, kuldioxid og næringssalte bevæger sig i et lukket kredsløb. Det hele drives af energistrømme fra sollys, der strømmer gennem flaskevæggen, som så forlader systemet som langbølget varmestråling. Når man først etablere et miniøkosystem, kan det bevares i flere år uden ret meget pasning, hvis man sørger for at lukke beholderen ordentligt og sørger for en passende belysning. Vi har valgt at plante en selaginel, som er en del af dværggulvefod- familien som består af 700 arter. Den anden vi har valgt at plante er en ildtop, med gule blomster. Dens latinske navn er Kalanchoe blossfeldiana, og den tilhører bergknappfamilien.

Den anden indendørs biodiversitet vi har valgt at kaste os ud i er kokedame, som er meget populær at have hængende, opfindelsen stammer oprindelig fra Japan. Det er egentlig bare en hængende plante omgivet af mos.

D. 19.03.18 På tur til Gram Lergrav

Gram Lergrav 

I Gram Lergrav fremviser og udstiller de fossiler fra da Gram lå under vand, fossilerne er mere end ti millioner år gammel. Man kan blandt andet være heldig at se fossiler af hvaler, snegle, muslinger, søpindsvin, krabber, hajtænder og ørresten fra fisk. Det mest almindelige man finder nu til dags er muslinger og en masse ler, med sin spade og skruetrækker. 

K4 aktivitet - Perler og skåle af ler fra Gram Lergrav 
Af Hilde & Sofie 

Vi har valgt at lave nogle perler og skåle fra det ler vi fandt i Gram Lergrav og brænde dem over bål i en kagedåse med halm. Perlerne skulle have ca. en time før de var brændt sorte, og skålene længere tid.

D.15.03.18 - På tur efter blåmuslinger

På tur efter blåmuslinger
Der var mange overvejelser indenover da vi skulle planlægge vores fisketur, der var meget snak omkring fiskeri, fisketegn, steder at fiske osv.  men vi valgte at gå en helt anden vej. Vi ville ud og samle blåmuslinger og hvis det var muligt strandsnegle. Med hjælp fra Ib fandt vi ud af hvor vi skulle tage hen og finde muslinger og det blev ved Naldtang. Vi fandt vaders, spand og et net frem og kørte afsted. Vi havde fra løg, taget netposer med, så muslingerne kunne hænge fra en bro natten over og frigive al den sand de evt. ville have samlet sammen. Vejret var dog ikke med os, det blæste som en sindssyg, bølgerne var høje og vinden var bidende kold. Men det var ikke det som skulle holde os tilbage. Vi fandt hurtig ud af at alt den bevægelse i havet gjorde at det næsten var umuligt at se bunden, og når man først havde fundet en musling var det bare med at være hurtig mellem bølgerne, for når bølgen først havde ramt, var den fundne musling væk. Trods de høje bølger, den bidende kolde vind og fingre der var følelsesløse fandt vi hele 7 muslinger! ja, sikke en fangst! På vej hjem i bilen, besluttede vi os for at køre forbi et supermarked for at købe muslinger, som vi så skulle tilberede, da det jo var hele planen og meningen med dette. Supermarkedet havde ikke muslinger, hverken ferske eller frosne, så hvad skulle vi nu gøre? Som pædagog skal man være spontan og omstillingsparat og hvis vi havde stået med en børnegruppe, havde vi også skulle tænke hurtigt og finde på en ny plan. Da vi dagen forinden havde dissekeret fisk, tænkte vi at det kunne vi jo også gøre med de 7 muslinger vi havde fundet, så frem med den laminerede oversigt over en blåmusling og hvad den består af. Hvad kan vi tage med fra denne tur, at man skal være omstillingsparat og tænke ud af boksen, for nødvendigvis holder den plan ikke, som man havde sat sig for inden man tog afsted.

D.14.03.18 Dissektion af fisk

Dissektion af fisk 

I dag har vi dissekeret en regbueørred som ikke vil kunne leve i de danske farvande, men den ville godt kunne leve i Canada og Usa. Ved at dissikere fisken fandt bla. æggestokkene på vores fisk, så dvs. at vi havde fat i en hun fisk. Derudover fandt vi, gat, tarm, mavesæk hvor vi kunne se at den havde spist fiskepiller og nogle sten. Lever og hjertet og galleblæren. Ved at kigge på dens gæller fik vi kendskab til at der er noget son hedder, gællebue, gælleblade og gællegitter. Ved at kigge på gællegitteret kunne vi se om fisken spiste store eller små ting, vores ørred havde mellemstore mellemrum, så dvs. at den spiser mellemstore ting, som sild, tobis og brisling. Men da vores kommer fra et dambrug, for den kun fiskepiller. Vi pillede øjet ud, så vi kunne se fiskens linse, som ligner en lille klar perle. Vi lage den på et stykke papir for at se hvordan fiske ser, men linsen var for grumset til at man kunne se noget i den. Farven er pga. en mutation. 

K4 - Den genfundne bro

K4 - Den genfundne bro

- Individuel opgave Sofie

Den genfundne bro blev i 2014 gravet fri ved Gammelstrup efter at have lagt i hi i mere end 85 år. Broen der blev færdiggjort i 1899 var en del af jernbaneforbindelsen mellem Horsens og Bryrup, på daværende tidspunkt var denne stålgitterbro den højeste i norden, strakte sig 13,4 meter over Gudenåen og var Danmarks største jerbanebro på 45,7 meter lang. Allerede i 1925, 26 år efter at broen blev grundlagt, var den forældet ift. standard sporvidde for tog. Det var for omfattende at lave konstruktionen om, og man valgt da i stedet for at dække det hele med sand og lægge rør som Gudenåen kunne løbe igennem. Det sand man valgte at dække broen med, har hermed været med til at en stor del af at broen nu er gravet frem uden skader og rust. Udover en renoveret broen har fritlægningen af broen også givet fiskene fri passage, og man har fået et 50 meter flot vandløb. Dette var en af grundene til at ingeniør Tony og biolog Simon blev sat på sagen, for nemlig at få bedre strømning gennem Gudenåen og dermed ønsket om at få ørred bestanden til at blive bedre. Det de bare ikke vidste var at lige præcis det sted de valgte at grave, befandt sig en bro og ikke en lille dæmning, som de troede. Da de skulle genopbygge åens løb, lagde de stor vægt på at dybde, variation, strøm og bunden i åen var de helt rigtige forhold til ørreden, så de kunne få bestanden op igen. De lagde også meget vægt på at der skulle være mange småsten, begrundelsen var at når en ørred gyder, bliver de befrugtede æg dækket til med småsten og dette bliver så til gydebanker. Det eneste de dog skulle tage ekstra hensyn til var at der ikke kom flint i åløbet, da det skærer fiskene op når de gyder. Selv om ørreden er almindelig og meget udbredt i Danmark er den menneskelige påvirkning af vandløbene et problem for bestandene mange steder i landet. Forsuring, næringsstofbelastning, udretning og især menneskeskabte barrierer har begrænset de vilde bestande, og ført til at nogle vandløb ikke længere har en ørredbestand, det var netop dette som Simon og Tony ville forbedre. Udover ørreder er der også mulighed for at spotte vandstær og isfugle, de var der dog i forvejen, men mulighederne for at opleve dem er blevet en del forbedret. 

Der er lavet geokoordinater, så man kan finde den genfundne bro

Longitude : 9.6898555755615
Latitude : 55.972597475256

https://horsensleksikon.dk/den_genfundne_bro/

http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/fisk/oerred/

En tur i skoven d. 07.03.18

Træ kendskab og knop bestemmelse

Vi har i dag været på en gåtur i skoven, hvor vi har kigget på de forskellige træers knopper og ud fra det kunne bestemme hvilket træ det var.  Vi kunne se på vejen hen til skoven at der var mange rødel og ahorn. Turen blev også brugt på at finde frø til vores planteprojekt og det lykkes os af finde tre slags, som nu er sat i jorden og klar til at spire - forhåbentlig. Det skal lige siges at vi ikke har kunne navngive/bestemme dem endnu, men resterne er gemt og skal bestemmes på et senere tidspunkt. I skoven blev vi sat på en opgave, at finde grene og knopper af træer vi ikke havde set på turen hen til skoven. Hilde og jeg gik fluks igang og fandt og bestemte ved hjælp af bestemmelsesdugen tre slags.

De er benævnt på Dansk, Norsk og deres latinske navn:
Bøg - Bøk - Fagus sylvatica
Lind - Lind - Tilia cordata
Ask - Ask - Fraxinus excelsior
Rødel - Or - Alnus glutinosa
Ahorn - Lønn - Acer pseudoplatanus